1.702.800.000 ølflasker til månen!

Nogen gange kan man bare få nogle skøre ideer og indskydelser og det fik jeg så i dag. Inspireret af et indlæg på Facebook – kan ikke finde det igen – hvor der blev spurgt til hvor mange ølflasker man skulle sætte ovenpå hinanden for at nå fra Jorden til Månen, ja så gik jeg i gang med regnemaskinen.

1.702.800.000 ølflasker svarende til 56.760.000 kasser er svaret.

Den hurtige læser vil selvfølgelig straks sige: “Det kommer jo an på hvilken flaske det drejer sig om og ikke mindst hvilken dag vi måler afstanden?” og det er da helt rigtigt. I mit regnestykke har jeg taget udgangspunkt i den helt traditionelle Carlsberg/Tuborg ølflaske fra Holmegaard nr. 9501 fra 1949, der er 23 cm høj.

Det andet udgangspunkt for beregningen er afstanden målt præcis i dag, hvor afstanden mellem Jorden og Månen er 391.644 kilometer. Den gennemsnitlige afstand er 384.400 kilometer hvilket igen svarer til 1.671.304.348 ølflasker, men som sagt er det kun et gennemsnit.

Tosset – ja måske 🙂

På Strågården Nyord tilbyder vi en guidet tur under nattehimlen. Synes du det er sjovere om dagen, så kan vi også historierne om Nyord.

Skriv til os eller ring på +45 25778216 så vi kan finde en løsning der passer lige netop til dig.

Med Dark Sky hilsen
Strågården Nyord