God forberedelse giver en god og spændende oplevelse og derfor er det vigtigt at danne sig et overblik over hvad der findes på himlen inden man bevæger sig ud i mørket. HUSK at lyset fra lommelygter eller mobiltelefoner ødelægger dit nattesyn, og det varer ca 5-7 minutter før du har et nogenlunde nattesyn. Brug derfor en lommelygte med rødt lys – det skader ikke dit nattesyn.
På vores stjernekort kan du se de stjernebilleder der er synlige på himlen. De blå streger forbinder de stjerner der indgår i et givent stjernebillede – vi har sat lidt ekstra grafik på vores kort nedenfor, som kan hjælpe din fantasi lidt på vej. At finde og se stjernebillederne kræver både fantasi og tålmodighed.
Du kan se, downloade og printe vores 12 stjernekort, der viser stjernehimlens udseende midt i måneden (den 15.) og lokationen er selvfølgelig Strågården Nyord. De kan dog bruges i hele landet fordi forskellen er forholdsvis lille. Klik på de mørke stjernekort og du vil finde et mere printvenligt stjernekort, som du kan tage med dig når du skal på stjernekiggeri.
Januars stjernekort
Februars stjernekort
Marts stjernekort
Aprils stjernekort
Majs stjernekort
Junis stjernekort
Julis stjernekort
Augusts stjernekort
Septembers stjernekort
Oktobers stjernekort
Decembers stjernekort