På Strågården Nyord ønsker vi alle et rigtigt godt og stjerneklart nytår. Vores nytårsønske til 2021 er blot, at se vores flotte stjernehimmel noget mere. Til orientering for vejrguderne, så er kvoten for overskyet vejr mere end brugt i 2020 og vi beder derfor om det grå tæppe trækkes fra, så vi kan se den fantastiske forestilling vi længe har ventet på.
For at blive i teaterverdenens begreber, så byder 2021 på flere spændende akter, som vi vil skrive mere detaljeret om i kommende nyheder. Her i første akt træder Kvadrantiderne ind på scenen i hovedrollen som stjerneskud. Det sker i morgen aften mellem den 3. og 4. januar med op til 120 stjerneskud i timen. Månen er også flot for tiden og man kan se mange detaljer på månens overflade gennem vores teleskoper og stjernekikkerter.
På Strågården er vi selvfølgelig klar til at give dig en guidet tur hvor vi kan vise og fortælle dig om Kvadrantiderne og meget andet, som du kan se på himlen. Du kan se vores priser og booke os her eller du kan købe et gavekort til en eller flere du gerne vil dele denne oplevelse med.
Med Dark Sky nytårshilsen
Strågården Nyord