Det er ikke så tit vi fortæller om Solen, da den ofte er gået ned når vi er på stjernetur, men vi synes den fortjener en kort introduktion, da den jo også er en stjerne – vores stjerne.
Når dette blogindlæg udkommer, så er afstanden mellem Jorden og Solen 147.097.000 km og lige præcis i dag er Jorden tættest på i sit årlige kredsløb. Gennemsnitsafstanden beskrives som hovedregel til 150 millioner km hvilket også er betegnelse for en astronomisk enhed (AU).
Andre fakta om Solen:
- Diameteren er 1.392.00 km – svarer til ca 35 omgange omkring Jorden
- Den repræsenterer 99,8 % af den samlede massefylde i hele solsystemet
- Jorden kan være 1.3 millioner gange inde i Solen – det er en stor dame
- Den er 15 millioner grader i kernen, der falder til ca 5.500 grader på overfladen
- Atmosfæren er igen varmere og når 20.000 grader i kromosfæren og 1-15 millioner grader i Coronaen
- Energien kommer fra den nukleare reaktion i kernen og den omdanner 600 millioner ton materiale pr sekund – det er noget af et kraftværk
- Den består af 74 % hydrogen og 24 % helium – resten er jern, nikkel og oxygen
- Det er solvind af elektrisk ladede partikler der giver nord- og sydlys når de rammer jordens atmosfære i ca 100 km højde
- Det tager lyset lidt over 8 minutter at nå Jorden
- Den brænder ud om godt 4 milliarder år. Til den tid vil den svulme så meget op, at den vil opsluge både Merkur og Venus, mens Jordens skæbne ligger lige på kanten. Jorden vil naturligvis smelte når Solen kommer så tæt på apropos Solens temperatur
- Den ender sine dage som en hvid dværg – en slags kæmpe krystal – en blålig stjerne og forskere har beregnet at det vil tage 20 milliarder år før den er kølet ned til jordtemperatur
Vil du studere Solen i et teleskop, så kræver det et godt solfilter. Kig ALDRIG direkte mod Solen med en kikkert eller teleskop uden du har sikret dig med de rigtige filtre.
Med Dark Sky hilsen
Strågården Nyord
Kilde: NASA.gov / Science & www.universetoday.com
Foto: NASA.gov