Det kan lyde helt tosset at vores fantastiske detektiv Sherlock Holmes og hans tro væbner Dr. Watson er taget afsted på en opgave på Mars, men der er faktisk noget om snakken. Transporten foregår til gengæld ikke i den sædvanlige hestevogn, men i en højteknologisk satellit kaldet Perseverance, der blev skudt afsted med en Atlas V-541 raket.
Landingen på Mars er planlagt til torsdag den 18. februar i år og sker efter næsten 7 måneders rejse, der startede med liftoff den 30. juli 2020.
SHERLOC (uden K), et instrument der sidder for enden af roverens robotarm, skal lede efter sandkornstørrelser i Mars-klipper, der indeholder mineraler og organiske molekyler, som er de kulstofbaserede byggesten i livet på Jorden. SHERLOC arbejder sammen med WATSON, et kamera, der skal tage nærbilleder af klippestrukturerne.
For de klipper der er mest interessante vil Perseverance-teamet bede roveren om at tage 1,27 cm brede kerneprøver, opbevare og forsegle dem i metalrør. Prøverne bliver deponeret på overfladen af Mars, så en fremtidig mission kan hente og returnere dem til Jorden for mere detaljeret undersøgelse.
På Strågården Nyord vil vi naturligvis følge denne mission og måske vi kan se landingen i vores teleskop – hvem ved 😊 Hvis du vil med på et kig, så book din aften her.
Du kan se NASAs video om hvordan landingen vil ske.
Med Dark Sky hilsen
Strågården Nyord
Kilde: mars.NASA.gov