Skal du købe julegaver til nogen, der aldrig ønsker sig noget?

Så fortvivl ikke – vi kan hjælpe. Vi tilbyder nemlig muligheden for at købe et gavekort til en helt unik oplevelse, nu med 20 % rabat.

Køb et gavekort til en aften under Nyords fantastiske himmel og oplev de mange stjerner, planeter eller månen. Vores certificerede Dark Sky guide kan fortæller om det hele. Den guidede tur varer 1½ time og vores guide vil sætte fokus på de himmelfænomener, der er spændende lige præcis den aften, hvor I er med.

Prisen for denne fantastiske aften er normalt kr. 250,- pr person, men fordi det er jul, så har du nu muligheden for at købe oplevelsen til kun 200 kr. pr person helt frem til juleaften 2020. Kontakt os via vores hjemmeside her.

Det er muligt at kombinere denne oplevelse med overnatning på Strågården – klik her for at læse mere om vores overnatningsmuligheder.

Glædelig jul og godt nytår
Strågården Nyord

Var det en Asteroide eller ?

Den 1. december passerede det videnskabsfolkene først troede var en Asteroide meget tæt forbi os – kun 50.000 km fra Jorden – det var pænt tæt på. Den fik standardnavnet 2020 SO efter den blev opdaget den 17. september i år af Haleakala Observatoriet.

I længere tid troede videnskabsfolkene at det var en Asteroide, der var på vej mod Jorden, men man undrede sig samtidigt over dens meget lave hastighed på kun 3.025 km/t. Det med at undre sig over lave hastigheder kender jeg godt ? Normalt bevæger en Asteroide sig med en gennemsnitshastig på omkring 65.000 km/t, så det var noget af en sløv sten der var i kikkerten.

Det viste sig dog efter noget tid, at det ikke var en Asteroide, men noget gammelt rumskrot vi selv havde sendt mod Månen for over 50 år siden, helt nøjagtigt den 20. september 1966.

Credit: NASA.gov – Satellitten Surveyor II kolliderede på Månen den 22. september 1966

Satellitten Surveyor II kolliderede desværre på Månens overflade den 22. september 1966, 45 timer og 3 minutter efter opsendelsen fra Cape Kennedy på grund af vanskeligheder med styringen, mens Atlas-Centaur booster raketten forsatte sin færd ud i rummet og det er den som vender tilbage. Man kan vel godt sige at forbryderen vender tilbage til gerningsstedet ?

Credit:NASA Atlas-Centaur raket

Hvis ikke du så den flyve forbi den 1. december så er der mulighed igen i februar 2021 og sidste gang den 7. marts 2021 – du skal dog bruge et teleskop af de gode.

I mellemtiden kan du glæde dig til kongen af meteorsværmene, Geminiderne, der inden længe har sit højdepunkt med op mod 120 stjerneskud i timen. Det sker fra den 13. – 15. december 2020 og det starter så småt den 7. december. Hvis vejret er med os vil det blive en fantastisk oplevelse set fra Strågården Nyord.

Med Dark Sky hilsen
Strågården Nyord

Kilde: NASA.gov og Star Walk 2

Julemåneden vil eksplodere på himlen!

December måned byder på nogle helt specielle himmelfænomener? Faktisk er julemåneden en vildt hektisk måned hvis du eksempelvis vil se stjerneskud og det er da lige det du vil. Med en barnlig overtro i bagagen skal der ønskes hver gang der kommer et stjerneskud. Det vil give mange pakker under juletræet til netop dig ?

Vi er ved at slippe Leoniderne, der havde sit peak den 17.-18. november og vi farer lige ud af november (30.) med en halvskygge-måneformørkelse, dog ikke synlig fra Danmark – lidt øv.

Credit: NASA.gov

Til gengæld kan vi nyde fuldmånen den 30. november, der var kendt af de tidligere indianerstammer som Bæver Månen, fordi det var tidspunktet på året hvor man skulle sætte bæverfælderne, før sumpene og floderne frøs til is. Den er også været kendt som Frost Månen og Mørke Månen.

Image
Credit: NASA.gov – Geminiderne meteorsværm med op mod 120 stjerneskud i timen.

Den helt store oplevelse kommer mellem den 7. og 17. december hvor kongen af meteorsværmene, Geminiderne, folder sig ud på himlen. Den giver både mange men også flerfarvede stjerneskud i et sandt bombardement, der kan nå helt op mod 120 styk i timen. Du skal være helt skarp i perioden den 13. – 14. december og særligt for i år kommer den 15. december med i peak-perioden. På Strågården holder vi åbent så dark sky gæster kan nyde dette flotte syn – vi beder til vejrguderne så længe. Geminiderne udspringer fra stjernebilledet Tvillingerne men meteorsværmen kan ses på hele nattehimlen.

Credit: NASA.gov

Den 21. december er der vild med dans på himlen, når Jupiter og Saturn danner et meget tæt par. Sidste gang det skete var i år 2000 og for de mere nørdede, så vil de ses med kun 7 bueminutter mellem hinanden på nattehimlen. De vil være så tætte, at de ser ud som en dobbelt planet. Kig mod vest lige efter solnedgang for at se dette imponerende og sjældne planetariske par.

Ligeledes fra den 21. – 22. december ser vi Ursiderne – en mindre meteorsværm der udspringer fra stjernebilledet Lille Bjørn, du ved, den med Nordstjernen / Polaris som en del af sit billede.

Vi slutter julemåneden af med en fuldmåne den 30. december, der hvis vejret er med os, vil lyse Nytårsaften op så ingen falder på vej hjem fra nytårsfest.

Glædelig Dark Sky jul
Strågården Nyord

Det ligger ikke lige om hjørnet

I disse Corona-tider skal vi holde afstand men begrebet afstand kommer virkelig til sin ret når vi taler om stjernehimlen. Min fascination af himlen går lang tid tilbage, men det er først de senere år jeg for alvor er dykket ned i universet. Ok, kan man dykke ned i noget der er over os? Det spørgsmål tror jeg vi gemmer til en dag hvor vi har en sprogekspert med på en guidet turStrågården.

Fascinationen dækker blandt andet over noget, der i mine øjne er helt ufatteligt, nemlig de afstande vi bevæger os i når vi taler planeter, stjerner, solsystemet, galakser mm.

Jeg har længe gået og tænkt på det kunne være sjovt at bygge en planetsti på Nyord. En planetsti er planeterne kogt ned i meget lille målestoksforhold og så sat på pinde med deres respektive afstande imellem dem. Det giver en god visualisering af afstandene.
Udfordringen er bare, at alt skal være så småt og alligevel bliver de placeret meget langt fra hinanden.

Først skal der gang i Excelarket og et par formler skal hjælpe på vej ligesom skaleringen skal være på plads. Jeg anvender i dette eksempel målestoksforholdet 1 : 0,0016. Det gav mig en OK fornemmelse af afstandene i vores solsystem, så måske det også kan hjælpe dig.

Hvis vi krymper solen fra dens nuværende diameter på lige knapt 1,4 million kilometer så den bliver til en lille kugle på 1,5 centimeter, så vil afstanden fra Solen til:

Venus være 1,17 meter
Jorden være 1,60 meter
Mars være 2,41 meter
Jupiter være 8,69 meter
Saturn være 16,36 meter
Uranus være 32,29 meter
Neptune være 48,68 meter
dværgplaneten Pluto være 54,84 meter
kanten af vores solsystem være 162,61 meter

Det synes jeg er nogenlunde overskueligt men alligevel vildt stor afstand når man har in mente at Solen kun er 1,5 cm i diameter.

Men det går helt galt og hjernen begynder langsomt at smelte når jeg skal placere et punkt der illustrerer afstanden fra Solen til den med “det blotte øje” synlige galakse Andromeda (M31). Så skal jeg nemlig sætte en pind i jorden 264.456.521.739 meter ude… ja det er rigtigt set – det er 264,5 millioner kilometer ud af vejen på Nyord. Det er så her jeg mærker min fatteevne bliver kørt over af en damptromle 🙂

Har du lyst til at se vores smukke stjernehimmel, se Andromedagalaksen med dit blotte øje eller tjekke de smukke stjernebilleder over Strågårdenbook os til en guidet tur med eller uden overnatning. Du bestemmer hvor det er bedst, dog har vejret altid det sidste ord.

Med en ufattelig lang hilsen
Strågården Nyord

Så du et stjerneskud i går?

No problem – du kan nemlig nå det endnu. Grib chancen den 17. – 18 november hvor Leoniderne topper med 10-15 stjerneskud/meteorer i timen. Du kan også nå et senere catch up på Geminiderne den 13. december hvor vi afholder et særligt Dark Sky event. Hvis du vil vide mere om stjerneskud/meteorer, så læs mit indlæg fra oktober 2020 her.

I denne måned er det resterne fra kometen Tempel-Turttles bane som jorden passerer igennem. Kometen besøger os kun hvert 33. år, men den efterlader altid en bane af støv, som jorden passerer igennem hvert eneste år ved samme tid.

“Men hvorfor hedder meteorsværmen så Leoniderne?“. Meteorsværme eller meteorbyger er opkaldt efter det stjernebillede hvorfra de udstråler, som på fagsprog kaldes ved det engelske udtryk radiant. Meteorsværmen der stråler ud fra stjernebilledet Leo – på dansk løven – har naturligvis fået navnet Leoniderne – genialt ikk’ 🙂

Skulle du ikke nå at se Leoniderne, så vil muligheden være der igen i den 13.-14. december, hvor jorden passerer banen fra asteroiden Phaethon. Navnet er Geminiderne fordi den har sin udstråling fra stjernebilledet Gemini – på dansk Tvillingerne. Denne sværm har gennemsnitlig 50-100 stjerneskud pr time, hvilket er en af de største på året.

Strågården afholder et særligt Dark Sky event den 13. december, så hvis du har lyst så tilmeld dig hos os. Du kan også booke et værelse inklusiv en guidet tur på Strågården.

Med stjerneskuds hilsen
Strågården Nyord

Er det kraftige lys på himlen en stjerne?

Det er et af de spørgsmål jeg bliver stillet når jeg er på Dark Sky tur og svaret er nogen gange “ja” men oftest er det “nej desværre!”. Du tænker måske “nu er har guiden mistet jordforbindelsen“, men jeg vil prøve at råde bod med dette lille indlæg.

Jeg ved godt jeg har sagt og skrevet det før, men vi har altså en meget smuk stjernehimmel på Strågården Nyord, når vejret altså tillader det. Når man kigger op er der nogle få prikker der lyser specielt meget op og det er dem der sommetider lokker vores gæster i en fælde, nemlig til at tro det er en stjerne.

Vi bruger normalt ikke nej-hatten på Strågården Nyord, men her er svaret oftest “nej, det er det ikke”. Til gengæld er det nogle af vores “med det blotte øje” synlige planeter i solsystemet såsom Saturn, Jupiter, Mars eller Venus. Når planeterne er fremme er de meget fremtrædende og lyser ekstra meget op. Faktisk udsender de ikke selv lys men er gigantisk store refleksbrikker der spejler solens stråler. Netop fordi planeterne er meget tæt på jorden og vildt meget tættere end de stjerner vi kan se, så er lyset fra dem også kraftigere.

Her kommer lige lidt fakta om afstande som ikke er til at fatte 🙂
Planeten Mars befinder sig lige nu ca 60.000.000 km fra jorden.
Stjernen Rigel befinder sig omkring 7.500.000.000.000.000 km fra jorden (ca 800 lysår)

Stjerner, ligesom vores egen sol, producerer til gengæld selv lys. Det stammer fra kerneprocesser dybt inde i stjernen hvor brint omdannes til helium under stort tryk og ved meget høje temperaturer. Det skaber energi der får stjernerne til at lyse men fordi stjernerne befinder sig så langt fra jorden ses lyset ikke lige så kraftigt som fra en planet. Så selvom stjernen Rigel i stjernebilledet Orion (fod) lyser 40.000 gange kraftigere end vores egen sol, så ses den langt fra så tydeligt som eksempelvis planeten Mars. Tjek lige fakta om afstand igen.

Farven på en stjerne fortæller til gengæld noget om temperaturen. Eksempelvis er Betelgeuse i stjernebilledet Orion (højre skulder), orange-rød og dermed i kategorien koldeste stjerner med kun 3.000 grader på overfladen. Vores egen sol er gul-hvid og dermed lidt varmere med ca 5.500 grader. De meget varme stjerner såsom Rigel, Spica og Vega er blå-hvide og her når temperaturen op på 20.000 grader. Den temperatur svarer til en plasmaskærer som blandt andet bruges i industrien og den smelter alt.

Hvorfor blinker stjernerne når de kommer til syne i horisonten? Det svarer jeg på ved et senere indlæg og imellem tiden kan du jo overveje at booke en guidet tur med overnatning eller bare den guidede tur. Du kan se vores priser, beskrivelse eller booke her.

Med Dark Sky hilsen
Strågården Nyord

Pitstop på månen i et “planet” Le Mans!

At der er vand på månen er i sig selv ikke en nyhed, men at vandet er meget nemmere tilgængeligt og lidt tættere på månens ækvator er en nyhed. Det giver nogle helt nye perspektiver og muligheder for at etablere et pitstop (læs månebase) i jagten på at komme længere væk med bemandede missioner, eksempelvis til Mars.

I følge naturvejleder og eventmanager Thomas Johansen fra Brorfelde Observatoriet, så koster det i omegnen af 350.000 kroner at transportere et kilo fra jorden til månen. Der kan derfor være mange penge at spare ved at udvinde vandet på månen, der kan medbringes på turen til Mars.

Opdagelsen er sket fra NASAs teleskop placeret ombord på en modificeret Boing 747SP. Flyet er udstyret med et infrarødt teleskop og kaldes i daglig tale SOFIA, der er forkortelsen for “The Stratospheric Observatory for Infrared Astronomy“. Flyet bevæger sig i nattetimerne og gerne i en højde på omkring 13,5 kilometer. På den måde kommer teleskopet over skyerne og andre elementer, der kan forstyrre observationerne.

Har du lyst til at vide mere, så er en guidet tur på Strågården Nyord måske noget for dig. Her fortæller vores Dark Sky certificeret guide om stjerner, stjernebilleder, planeter og månen. Du kan se priser og booke en tur her.

Med dark sky hilsen
Strågården Nyord

Vores helt i solsystemet!

Hvis du allerede har været med mig på guidet tur vil du helt sikkert vide, at planeten Jupiter er min helteplanet. Jupiter bærer faktisk et stort ansvar for vi er her i dag og gør vores overlevelsesmuligheder langt større.

Sagen er den, at Jupiter faktisk rydder op i vores solsystem hvad angår asteroider, meteorider og andet der kunne gøre en ende på jorden. Jupiter bruger sin enorme tyngdekraft til at tiltrække de store sten som enten bliver til Jupiters måner eller sendes ud af solsystemet eller ind i solen. Man kan lidt populært sige at Jupiter er jordens dørmand.

Man mener, at Jupiter faktisk bevægede sig rundt i vores solsystem indtil den fandt sin plads, som vi kender den i dag. Antallet af måner, der kredser om Jupiter, har hele tiden været stigende og er i skrivende stund landet på 79. De største måner er Ganymedes, Io, Europa og Callisto, der alle blev opdaget i 1610 af den italienske astronom Galilei Galileo. Hans opdagelse er samtidigt årsagen til de kaldes for de Galileiske Måner.

Hvis du vil kigge nærmere på Jupiter kan du starte med videoen nederst på siden, som NASAs Junu mission kreerede på sin tur forbi Jupiter. Bemærk den store røde plet, som er 3 gange så stor som jorden når den er størst. Når den er mindst svarer pletten til jordens størrelse og man kan godt sige det blæser en stiv pelikan netop der, nemlig med 2.500 km/t. Til sammenligning er 408 km/t den højeste vindhastighed der er målt på jorden.

Kunne du tænke dig at kigge nærmere på Jupiter og dens måner, så tag med på en af vores guidede ture på Strågården med eller uden overnatning. Du kan kontakte os her.

Med Dark Sky hilsen
Strågården Nyord

Vi henter sten 334 millioner km væk!

Med NASAs seneste bedrift, nemlig at sætte en satellit ned på asteroiden Bennu for at tage prøver af asteroidens overflade, er det fortsatte arbejde med at forstå vores tilblivelse og hvor eksempelvis vandet på jorden kom fra i fuld gang.

Animation af landingen på asteroiden Bennu.

At styre en satellit der er 334 millioner km fra jorden og så lande præcist i en almindelig parkeringsbås hvor parkeringspladsen er 500 meter bred og fyldt med biler, ja det er i sig selv en meget stor bedrift.

Satellitten drog afsted i september 2016 og hvis alt går vel, så forlader satellitten asteroiden igen i marts 2021 for igen at lande på jorden den 24. september 2023. Vi krydser fingre for det lykkes og alt går vel så vi kan blive endnu klogere på vores tilblivelse.

Asteroiden Bennu er i øvrigt på kollisionskurs med jorden, men sandsynligheden for at den rammer har en italiensk matematikker beregnet sig frem til er 0,07 procent. Hans beregning viser, at det kan ske på 8 forskellige måder i perioden fra år 2169 – 2199. Vi, der læser dette, kan derfor tage den med ro og blot nyde den smukke stjernehimmel.

Med dark sky hilsen
Strågården Nyord

Kilde: Nasa.gov og videnskab.dk

Det er nu eller først igen i år 2035!

Det handler om planeten Mars, der fra den 13. oktober 2020 og de kommende 1-2 måneder er i det man kalder “closets opposition”. Det er måske ikke det nemmeste at forstå, men det er det tidspunkt hvor jorden befinder sig lige mellem Solen og Mars samtidigt med Mars i sin bane er tættest på Solen og jorden længst fra Solen.

Mars og jorden kan ikke følges ad omkring Solen. Mars har nemlig en bane, der i gennemsnit er ca. 50% længere væk fra solen end Jordens. Det får Jorden til at fuldføre en bane om Solen hurtigere end Mars (1 år). Faktisk suser jorden næsten to gange om solen, i den tid Mars bruger på en enkelt omgang omkring Solen. Når jorden indhenter Mars igen er der gået helt præcist 2 år og 50 dage.

I 2003 mødtes Jorden og Mars med den korteste afstand i deres respektive baner og på det tidspunkt var afstanden mellem Jorden og Mars mindre end 56 millioner kilometer – det nærmeste de har været hinanden i 60.000 år!

Det er ikke helt det samme i år, men det er det tættest Mars vil være på jorden frem mod år 2036. Derfor var i år også det helt rigtige tidspunkt at sende en satellit afsted til Mars, der forventeligt lander den 18. februar 2021.

Husk du altid kan skrive til os hvis du vil på stjernekiggeri på Nyord – vi kigger også på Mars gennem teleskop. Hvis vejret er med os er vi altid klar.

Du finder vores priser her.

Med Dark Sky hilsen
Strågården Nyord