Hvad er forskellen på stjerner, planeter og måner?

Stjerner

Overordnet kan man sige, at det generelt bare handler om tyngdekraft. For at være en stjerne skal tyngdekraften være så stor, at der i kernen opstår en fusionsproces i lighed med det der sker i en brintbombe. Vores egen Sol er en stjerne, der brænder sine gasser af i et moderat tempo og har en levetid på ca 10 milliarder år. Tidsmæssigt er vi ca halvvejs, så der er ingen grund til bekymring.

Billede af Solen
Credit: NASA/GSFC/Solar Dynamics Observatory

Andre langt større stjerner brænder ofte sin energi af langt hurtigere og har derfor en noget kortere levetid på omkring 500 millioner år. De kaldes for Superkæmpestjerner og kan være flere hundrede gange større end solen. Et eksempel på rød superkæmpestjerne er min ynglingsstjerne Betelgeuse, der udgør “skulderen” i stjernebilledet Orion og har et rødligt skær. Hvis vi skiftede vores Sol ud med Betelgeuse ville den række helt ud til Mars og dermed forbi Jorden. Der ville selvfølgelig ikke være liv på jorden, ligesom Merkur, Venus og Mars også ville være spist af stjernen. Det kan vi så glæde os over ikke er tilfældet.

Når vores Sol løber tør for energi, vil den blot falde sammen og blive til en neutronstjerne. Andre langt større stjerner bliver til Supernovaer og eksploderer og kan derefter falde sammen og kernen bliver til et sort hul. Det sorte hul har så kraftig en tyngdekraft, at end ikke lys kan undslippe. I vores galakse kaldet Mælkevejen findes der også et sort hul i midten af galaksen. Det var en stor nyhed i 2019 hvor det lykkedes at tage en billede af det sorte hul.

Credit: ESA/C. Carreau

Brune Dværge

Mellem stjerner og planeter findes det der kaldes for Brune Dværge. Det er stjerner, der aldrig blev til rigtige stjerner fordi de afkølede meget hurtigt og på den måde døde i udviklingen.

Planeter

Definitionen på planeter blev i 2006 fastlagt af den Internationale Astronomiske Union og lyder i store træk således:

  • Objektet skal have en tyngdekraft der er stor nok til at objektet bliver rundt (hydrostatisk ligevægt)
  • Objektet må ikke selv producere energi som stjerner gør ved fusion
  • Objektet skal have sin egen bane at kredse i

De 8 planeter i vores solsystem nemlig Merkur, Venus, Jorden, Mars, Jupiter, Saturn, Uranus og Neptun har deres egen elipseformet bane omkring vores stjerne Solen, producerer ikke selv varme ligesom de er runde. Nogen har måske lært at Pluto også var en planet, men den faldt uden for kategori da den “nye” definition i 2006 blev vedtaget og blev nedgraderet til en dværgplanet.

Credit: Nasa

Måner

Er objekter der kredser om planeter. Eksempelvis kender vi månen som kredser om jorden. Planeterne i vores solsystem har mange forkellige måner både i antal og størrelse. Min ynglings planet Jupiter havde i 2018 i alt 69 måner, hvoraf Europa, Io og Ganymedes er nogle af de største og nok mest kendte. Når jeg skriver i 2018 så er det fordi der hele tiden dukker flere op, så man kan aldrig være helt sikker på antallet.

Fuldmåne 7. maj 2020 (c) Kenneth Lau Rentius

Med Dark Sky hilsen
Kenneth
Strågården Nyord

Kilde: Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet
Kilde (fotos): Nasa Photojournal

Bliv klogere på solsystemets planeter!

Danmarks Radio har i den senere periode sendt og genudsendt en Britisk videnskabsserie fra 2019, der hedder “The Planets” eller på dansk Planeterne. Jeg synes det er en fantastisk udsendelse, der giver et godt indblik i de 8 planeter vi har i vores solsystem.

Det fortælles og vises på en meget behagelig måde og hvert afsnit varer ca 1 time.

Jeg er mest fascineret af afsnittet om Jupiter – det er min ynglingsplanet. Den er i min verden både smuk og har en brutal historie. Den er vores “redningsplanet” fordi den holder asteroidebæltet i jerngreb samtidigt med den på et tidspunkt var på vej til at eliminere Jorden. Heldigvis mødte den Saturn, som fik Jupiter på nye tanker og ny kurs.

Det er vores solsystems fantastiske gaskæmpe og er ca 320 gange tungere end jorden. Dens tyngdekraft er ganske voldsom svarende til 14 gange jordens tyngdekraft.

Nå men jeg kunne blive ved om Jupiter, men slutter med at opfordre til et kig på dr.dks udsendelser om planeterne.

Husk at vi på Strågården Nyord tilbyder en guidet tur under nattehimlen. Synes du det er sjovere om dagen, så kan vi også tilbyde historierne om Nyord i dagtimerne.

Skriv til os eller ring på +45 25778216 så vi kan finde en løsning der passer lige netop til dig.

Med Dark Sky hilsen
Kenneth
Strågården Nyord

Den Internationale Rumstation flyver forbi!

Kan du holde dig vågen til lidt længere end TV-avisen, så er muligheden for at se den Internationale Rumstation ISS flyve over Danmark.

I aften (17.maj 2020) er der mulighed kl. 22.18 og hvis det smutter, så er muligheden der igen kl. 23.53. På begge tidspunkter skal du kigge mod sydvest og videre mod øst. Rumstationen er mest synlig kl. 22.20 i 12 grader over horisonten henholdsvis kl. 23.56 i 43 grader over horisonten. Hvis jeg skulle vælge ville det blive kl. 23.56 fordi ISS lyser mest op og fordi den flyver højere på himlen. Den 19. maj vil også være et godt bud.

Du kan finde tid og sted for ISS-passage de næste dage i nedenstående tabel. Du kan også bruge hjemmesiden https://www.heavens-above.com/ der har masser af information om hvad der sker på himlen. Bemærk, det er vigtigt du angiver din placering på www.heavens-above.com for at få de rigtige informationer.

Tabel over ISS passage over Danmark hentet fra https://www.heavens-above.com

Desværre er vi alle afhængige af vejret og det ser ikke ud som om det er med os de nærmeste dage, men det skal nok lykkes sidst på ugen.

Med Dark Sky hilsen
Kenneth
Strågården Nyord

Jordskælv på stjernerne

Ja det lyder måske mærkeligt, men det er faktisk rigtigt. Danske forskere er i fuld gang med at opsætte teleskoper rundt om i verdenen, senest i Australien, hvor de kan studere stjerneskælv. Det er skælv i stjernernes overflade og kan derfor sammenlignes med vores jordskælv.

Projektet kaldes i daglig tale SONG og er forkortelsen for Stellar Observations Network Group, der er et danskledet projekt.

Forsker Mads Fredslund Andersen, Aarhus Universitet, har lavet en lille Youtube video om de to nye SONG-teleskoper i Australien.

Med Dark Sky hilsen
Kenneth
Strågården Nyord

Kilde: Videnskab.dk og Aarhus Universitet

Fantastisk observatorium på Møn

Midt på Møn, nærmere betegnet i Damsholte, finder du et flot lille observatorium. Det er faktisk det eneste observatorium i verdenen, der er placeret i en Dark Sky Park, som Møn og Nyord jo er.

Bag det flotte observatorium står Ole Ørsted, der er ildsjælen bag tilblivelsen og samtidigt formand for Damsholte Observatorium. Jeg har været så heldig at blive nøglemedlem og har fået kørekort til de avancerede teleskoper. Jeg har brugt flere aftener i Ole Ørsteds hyggelige og inspirerende selskab, hvor vi sammen er blevet klogere på stjernerne og udstyret – det er nu mest mig der lærer noget.

Foto: Ole Ørsted, Damsholte Observatorium

Damsholte Observatorium er tilgængeligt for gæster på udvalgte aftener og vi arrangerer gerne en samlet tur med eller uden overnatning på Strågården. Se vores priser her.

Udstyret er noget ganske særligt og nøje udvalgt, ligesom indretningen har betydet, at Damsholte Observatorium har modtaget Vordingborg Kommunes Handicappris 2019.

Foto: Ole Ørsted, Damsholte Observatorium

Besøgende har mulighed for at få printet nogle billeder eller få minderne med hjem på et USB stik – se priserne på damobs.dk.

For de lidt mere tekniske interesserede er hovedteleskopet et Celestron CPC-11″ SC-spejlteleskop med 2800mm brændvidde, samt tilhørende okularer, reducer, solfilter m.v.

Teleskopet kan også monteres med et NexImage 5Mp kamera, som kan få billederne op på en 49″ TV-skærm til glæde for alle de besøgende. Dette er dog mest til sol- , måne- og planetobservationer, hvilket også kan ske i sommerhalvåret. Det er i hvert fald et besøg værd hvis du har en lille amatør astronom gemt i dig eller bare vil vide mere om stjernerne på himlen.

Skulle du være interesseret i et besøg på Damsholte Observatorium, så kan Strågården Nyord som sagt arrangere et besøg med eller uden overnatning på Strågården. Kontakt os på oplev@darkskynyord.dk

Med Dark Sky hilsen
Kenneth
Strågården Nyord

Snup et foto af en planet 700 millioner kilometer væk!

Det er hvad Gemini Observatory på Hawaii har gjort og det blev til et meget flot billede af planeten Jupiter, min ynglingsplanet, og jeg synes bare det er helt fantastisk.

Credit: International Gemini Observatory/NOIRLab/NSF/AURA, M.H. Wong (UC Berkeley) and team Acknowledgments: Mahdi Zamani.

Nu skrev jeg godt nok at de snuppede et billede og det er måske så meget sagt. Det tager nemlig meget lang tid og kræver et stort arbejde at fremtrylle billedet. Det er sket i et samarbejde på tværs af flere organisationer, hvor Gemini Observatory, Hubble Telescope og NASA’s Juno mission har deltaget i et fælles program. Sidstnævnte er en lille probe der farer rundt om Jupiter og kan opfange lyn i skylaget omkring Jupiter. Tænk en gang at sådan en lille satellit er over 700 millioner kilometer væk hjemmefra – det er i min verden helt vildt at tænke på.

Credit: International Gemini Observatory/NOIRLab/NSF/AURA, M.H. Wong (UC Berkeley) and team Acknowledgments: Mahdi Zamani.

På Nyord kan vinden godt være kraftig men det er ingenting i forhold til hvor meget det blæser på Jupiter. Når vi har orkan, så farer vinden afsted med 32 meter per sekund og det er voldsomt. I det røde øje (orkanens øje) på Jupiter blæser det med mere end 100 meter per sekund svarende til 360 kilometer i timen, så her gælder det om at holde fast. Billedet nedenfor viser den røde plet på Jupiter, der i øvrigt er 3 gange større end hele jorden.

Image data: NASA/JPL-Caltech/SwRI/MSSS
Image processing by Prateek Sarpal, © CC NC SA

Hvis du er interesseret i hvordan billedet er blevet til, så har Gemini Observatory lavet en lille video, der fortæller historien.

Illustrationen nedenfor viser hvad de respektive teleskoper og satellit har bidraget med til det flotte billede.

Credit: NASA, ESA, M.H. Wong (UC Berkeley), and A. James and M.W. Carruthers (STScI).

Du kan læse hele artiklen Gemini Observatory har udgivet på deres hjemmeside her.

Med Dark Sky hilsen
Kenneth
Strågården Nyord

Hvad er det for noget med et tog på himlen!

Mange spørger mig hvad det er for noget med et lysende tog på himlen. Svaret er meget enkelt – det er et Elon Musk’s projekt (Tesla-fyren), der i alt sin enkelthed vil skabe et globalt internet, så man selv i den fjerneste afkrog på jorden kan være online og tjekke sin Facebook konto. SpaceX organisationen sender hver 14. dag en raket afsted med ca 60 satellitter og hælder dem af i rummet hvorefter de selv fordeler sig. Det tager dog tid og det er derfor satellitterne hænger som perler på en snor og ligner et tog på himlen.

Jeg er normalt meget åben over for nye ideer, men lige her er jeg ikke med. At fylde himlen med lysende objekter synes jeg er trist, men jeg tror ikke der er nogen der kan stoppe Starlink “toget” med sine i alt 12.000 satellitter.

Du kan læse mere om Starlink projektet her, hvor du også kan se nogle billeder af hvordan en Starlink satellit ser ud. Den ligner faktisk et højhus men vejer kun 262 kilo og skulle være toppen af poppen tekonologi med en Ion Propulsion motor til at manøvrere den med. De befinder sig i en højde på 550 kilometer over jorden og det er solens reflektion i det store solpanel, der gør den synlig fra jorden – ligesom alle andre satellitter man kan se fra Jorden.

Hvis du vil se satellitterne kan du slå op på Starlink Finder og se hvor de befinder sig på et Live Map. Du kan også vælge en by i Danmark og derefter får du et overblik over hvornår Starlink satellitterne er synlige fra din placering – en lille service med reminder findes ligeledes på hjemmesiden. Hvis du ikke er til hjemmesider, men hellere vil bruge Apps kan du hente Starlink Finder til Apple her og til Android her.

Skulle du have spørgsmål eller måske ønsker at booke en guidet tur kan du skrive til os her.

Med Dark Sky hilsen
Kenneth
Strågården Nyord

Se den nye Dark Sky brochure

I et samarbejde mellem Ruslan Merzlyakov, Møn UNESCO Biosfære og Miljøministeriet Storstrøm er denne nye Dark Sky Nyord brochure udviklet. Lokale kræfter på Nyord har ligeledes bidraget.

Ideen er at udbrede kendskabet til den mørke himmel over Nyord, hvor lysforureningen aktivt er begrænset og dermed giver en fantastisk udsyn til de mange stjerner, planeter og galakser, som er synlige med det blotte øje.

Du kan opleve det smukke syn på 3 meget specielle steder, nemlig ved Fugletårnet, Hyldevang Naturcenter og ved det historiske lodsudkik “Møllestangen”.

Strågården Nyord tilbyder guidet tour i nattens mørke og du kan læse mere på https://oplev.darkskynyord.dk

Læs eller hent brochuren her