Omkring 3.–4. januar topper meteorsværmen Quadrantiderne med omkring 80 meteorer i timen. Quadrantiderne er usædvanlige, fordi de stammer fra et objekt, der i dag klassificeres som en asteroide, frem for en aktiv komet.
Faktisk var det astronomen Peter Jenniskens, der i 2003 kunne fastslå forbindelsen mellem asteroiden og meteorsværmen. En del forskere mener, at asteroiden 2003 EH1 kan være den tilbageværende kerne af kometen C/1490 Y1, som blev observeret af astronomer i Kina, Japan og Korea helt tilbage i 1500 tallet.
Stjernebilledet Quadrans Muralis, som meteorsværmen er opkaldt efter, eksisterer ikke længere. Eller sagt med andre ord, den blev ikke optaget på den officielle liste i 1922. Du skal i stedet kigge efter Bjørnvogteren (Bootes) og Dragen, der dækker området hvor meteorsværmen udstråler fra.
Udsigten til de mange stjerneskud bliver dog udfordret af vores flotte fuldmåne, som samtidigt er superfuldmåne og den topper lørdag den 3. januar 206. I januar måned kaldes den for Wolf Moon og den beregnede afstand fra jorden til månen vil være 362.312 km. Faktisk vil månen være tættere på jorden før og efter fuldmånen hvor afstanden er beregnet til 356.460.