På Strågården Nyord har vi udsigt til en meget flot stjernehimmel, som vi gerne vil dele med dig. Hvis du booker en overnatning på Strågården med guidet tur eller blot vælger en guidet tur, kan vi vise dig himlen 360 grader rundt og fortælle om nogle af de mange planeter i vores solsystem, stjernerne og Mælkevejen. Faktisk kan vi vise dig en helt anden galakse, som du kan se med det blotte øje.
Nyords særlige beliggenhed langt fra storbyerne gør, at lysforureningen næsten ikke er eksisterende – her er mørkt, altså som i virkelig mørkt. Vi har derfor en unik udsigt til stjernehimlen. Vi skyder lidt billeder og videoer af himlen og du kan se nogle af den her.
Vi er naturligvis altid afhængig af vejret, men på en klar efterårs-, vinter- eller forårsaften/nat kan du se en super flot himmel fyldt med stjerner. Sommeren kan også være fantastisk, her skal man bare være vågen i længere tid før solens lys forsvinder og stjernerne kigger frem. Vi har lavet en ny stjernekalender for 2021 så du kan planlægge hvad du gerne vil opleve.
Bliv klogere på vores flotte nattehimmel med de mange himmelfænomener, der varierer fra årstid til årstid. Vores certificerede Dark Sky guide fortæller eksempelvis om:
Hvad Dark Sky Park & Community betyder
Planeterne i vores solsystem
De mest kendte og synlige stjernebilleder
Lidt historisk om Nyord
Du behøver som sagt ikke at overnatte hvis du bare vil have oplevelsen af stjernerne – vi er klar til at give dig, din familie eller venner en spændende tur. Vi afholder løbende arrangementer så snart vejret er til det. Læs vores nyheder nedenfor hvor vi publicerer forskellige indlæg om stjerner, planeter eller bare nogle fakta.
Hvis du synes det kunne være spændende at opleve, så skriv til os eller ring på +45 25778216 så vi kan finde en løsning der passer lige netop til dig.
Du kan læse mere om vores priser på Dark Sky ture med eller uden overnatning her og du kan købe billetter her til vores guidede ture.
Vi glæder os til at byde dig/jer velkommen på Strågården Nyord.
Marianne & Kenneth