At der er vand på månen er i sig selv ikke en nyhed, men at vandet er meget nemmere tilgængeligt og lidt tættere på månens ækvator er en nyhed. Det giver nogle helt nye perspektiver og muligheder for at etablere et pitstop (læs månebase) i jagten på at komme længere væk med bemandede missioner, eksempelvis til Mars.
I følge naturvejleder og eventmanager Thomas Johansen fra Brorfelde Observatoriet, så koster det i omegnen af 350.000 kroner at transportere et kilo fra jorden til månen. Der kan derfor være mange penge at spare ved at udvinde vandet på månen, der kan medbringes på turen til Mars.
Opdagelsen er sket fra NASAs teleskop placeret ombord på en modificeret Boing 747SP. Flyet er udstyret med et infrarødt teleskop og kaldes i daglig tale SOFIA, der er forkortelsen for “The Stratospheric Observatory for Infrared Astronomy“. Flyet bevæger sig i nattetimerne og gerne i en højde på omkring 13,5 kilometer. På den måde kommer teleskopet over skyerne og andre elementer, der kan forstyrre observationerne.
Har du lyst til at vide mere, så er en guidet tur på Strågården Nyord måske noget for dig. Her fortæller vores Dark Sky certificeret guide om stjerner, stjernebilleder, planeter og månen. Du kan se priser og booke en tur her.
Med dark sky hilsen
Strågården Nyord