Slå mave under stjernerne!

blue and purple cosmic sky

Så blev det tid til juleferie og vi skal spise en masse julemad, julegodter og pakke gaver op i en lind strøm. Det er også tidspunktet hvor vi kan slappe lidt af, gå lange ture og i det hele taget bare nyde livet og ikke mindst “slå mave”.

Her kan vi varmt anbefale at bruge et par timer om aftenen den 25. december iført varmt tøj, en positionsstol eller solvogn, en kop varm kaffe og et passende mørkt sted og du vil opleve det er en fantastisk måde at slå mave på.

Har du tiden men ikke en positionsstol, solvogn, kaffe eller mørkt sted, så ved vi præcis hvor det findes – på Strågården selvfølgelig, og her er vi blevet lovet en super flot og klar aften af DMI. Vi er derfor helt klar til at tjekke himlen ud sammen med vores Dark Sky gæster.

Men hvad med dig…skal du med? Du kan nå det endnu – blot kontakt os her.

Har du ikke mulighed for at booke dig ind hos os til en guidet tur på Strågården, så giver vi dig lidt hjælp til din helt egen tur. Vi har en lille julegave til dig, nemlig et stjernekort specielt til dig. Du kan lige nå at øve dig på det, så du kan blive aftenens ekspert i hvad man kan se på himlen.

Glædelig jul og mange Dark Sky hilsner fra os på
Strågården Nyord

Skal du købe julegaver til nogen, der aldrig ønsker sig noget?

Så fortvivl ikke – vi kan hjælpe. Vi tilbyder nemlig muligheden for at købe et gavekort til en helt unik oplevelse, nu med 20 % rabat.

Køb et gavekort til en aften under Nyords fantastiske himmel og oplev de mange stjerner, planeter eller månen. Vores certificerede Dark Sky guide kan fortæller om det hele. Den guidede tur varer 1½ time og vores guide vil sætte fokus på de himmelfænomener, der er spændende lige præcis den aften, hvor I er med.

Prisen for denne fantastiske aften er normalt kr. 250,- pr person, men fordi det er jul, så har du nu muligheden for at købe oplevelsen til kun 200 kr. pr person helt frem til juleaften 2020. Kontakt os via vores hjemmeside her.

Det er muligt at kombinere denne oplevelse med overnatning på Strågården – klik her for at læse mere om vores overnatningsmuligheder.

Glædelig jul og godt nytår
Strågården Nyord

Var det en Asteroide eller ?

Den 1. december passerede det videnskabsfolkene først troede var en Asteroide meget tæt forbi os – kun 50.000 km fra Jorden – det var pænt tæt på. Den fik standardnavnet 2020 SO efter den blev opdaget den 17. september i år af Haleakala Observatoriet.

I længere tid troede videnskabsfolkene at det var en Asteroide, der var på vej mod Jorden, men man undrede sig samtidigt over dens meget lave hastighed på kun 3.025 km/t. Det med at undre sig over lave hastigheder kender jeg godt ? Normalt bevæger en Asteroide sig med en gennemsnitshastig på omkring 65.000 km/t, så det var noget af en sløv sten der var i kikkerten.

Det viste sig dog efter noget tid, at det ikke var en Asteroide, men noget gammelt rumskrot vi selv havde sendt mod Månen for over 50 år siden, helt nøjagtigt den 20. september 1966.

Credit: NASA.gov – Satellitten Surveyor II kolliderede på Månen den 22. september 1966

Satellitten Surveyor II kolliderede desværre på Månens overflade den 22. september 1966, 45 timer og 3 minutter efter opsendelsen fra Cape Kennedy på grund af vanskeligheder med styringen, mens Atlas-Centaur booster raketten forsatte sin færd ud i rummet og det er den som vender tilbage. Man kan vel godt sige at forbryderen vender tilbage til gerningsstedet ?

Credit:NASA Atlas-Centaur raket

Hvis ikke du så den flyve forbi den 1. december så er der mulighed igen i februar 2021 og sidste gang den 7. marts 2021 – du skal dog bruge et teleskop af de gode.

I mellemtiden kan du glæde dig til kongen af meteorsværmene, Geminiderne, der inden længe har sit højdepunkt med op mod 120 stjerneskud i timen. Det sker fra den 13. – 15. december 2020 og det starter så småt den 7. december. Hvis vejret er med os vil det blive en fantastisk oplevelse set fra Strågården Nyord.

Med Dark Sky hilsen
Strågården Nyord

Kilde: NASA.gov og Star Walk 2

Vores helt i solsystemet!

Hvis du allerede har været med mig på guidet tur vil du helt sikkert vide, at planeten Jupiter er min helteplanet. Jupiter bærer faktisk et stort ansvar for vi er her i dag og gør vores overlevelsesmuligheder langt større.

Sagen er den, at Jupiter faktisk rydder op i vores solsystem hvad angår asteroider, meteorider og andet der kunne gøre en ende på jorden. Jupiter bruger sin enorme tyngdekraft til at tiltrække de store sten som enten bliver til Jupiters måner eller sendes ud af solsystemet eller ind i solen. Man kan lidt populært sige at Jupiter er jordens dørmand.

Man mener, at Jupiter faktisk bevægede sig rundt i vores solsystem indtil den fandt sin plads, som vi kender den i dag. Antallet af måner, der kredser om Jupiter, har hele tiden været stigende og er i skrivende stund landet på 79. De største måner er Ganymedes, Io, Europa og Callisto, der alle blev opdaget i 1610 af den italienske astronom Galilei Galileo. Hans opdagelse er samtidigt årsagen til de kaldes for de Galileiske Måner.

Hvis du vil kigge nærmere på Jupiter kan du starte med videoen nederst på siden, som NASAs Junu mission kreerede på sin tur forbi Jupiter. Bemærk den store røde plet, som er 3 gange så stor som jorden når den er størst. Når den er mindst svarer pletten til jordens størrelse og man kan godt sige det blæser en stiv pelikan netop der, nemlig med 2.500 km/t. Til sammenligning er 408 km/t den højeste vindhastighed der er målt på jorden.

Kunne du tænke dig at kigge nærmere på Jupiter og dens måner, så tag med på en af vores guidede ture på Strågården med eller uden overnatning. Du kan kontakte os her.

Med Dark Sky hilsen
Strågården Nyord

Vi henter sten 334 millioner km væk!

Med NASAs seneste bedrift, nemlig at sætte en satellit ned på asteroiden Bennu for at tage prøver af asteroidens overflade, er det fortsatte arbejde med at forstå vores tilblivelse og hvor eksempelvis vandet på jorden kom fra i fuld gang.

Animation af landingen på asteroiden Bennu.

At styre en satellit der er 334 millioner km fra jorden og så lande præcist i en almindelig parkeringsbås hvor parkeringspladsen er 500 meter bred og fyldt med biler, ja det er i sig selv en meget stor bedrift.

Satellitten drog afsted i september 2016 og hvis alt går vel, så forlader satellitten asteroiden igen i marts 2021 for igen at lande på jorden den 24. september 2023. Vi krydser fingre for det lykkes og alt går vel så vi kan blive endnu klogere på vores tilblivelse.

Asteroiden Bennu er i øvrigt på kollisionskurs med jorden, men sandsynligheden for at den rammer har en italiensk matematikker beregnet sig frem til er 0,07 procent. Hans beregning viser, at det kan ske på 8 forskellige måder i perioden fra år 2169 – 2199. Vi, der læser dette, kan derfor tage den med ro og blot nyde den smukke stjernehimmel.

Med dark sky hilsen
Strågården Nyord

Kilde: Nasa.gov og videnskab.dk

Hvor langt er der til Mars?

Ja dette spørgsmål burde kunne besvares forholdsvist enkelt, men det kan det så ikke helt. Afstanden mellem Mars og Jorden varierer i forhold til deres respektive kredsløb. Det tager Jorden et år at kredse rundt om Solen, men det tager Mars 1,9 år at nå samme tur.

Man kan sammenligne det med en en rund racerbane med flere baner, hvor vi skal forestille os, at Jorden tager den inderste bane, altså den der er kortest. Mars har den yderste bane, der er noget længere. Derfor tager det Mars 0,9 år mere end Jorden at nå en omgang omkring Solen.

Vi fortsætter med sammenligningen med racerbanen, og vi forestiller os, at vi ønsker at koble de to racerbiler sammen mens de kører! Den inderste racerbil (Jorden) skal være i den helt rigtige position, når der skal skiftes bane, så de to biler mødes samtidigt i den yderste bane. Måske kan tegningen give dig et bedre billede af hvad jeg mener.

Credits to NASA

Tilbage til spørgsmålet. Afstanden mellem Mars og Jorden er i gennemsnit ca 65 millioner kilometer i lige linje. Rejsen for satellitten “Perserverance” til Mars løber op i 480 millioner kilometer og vil tage ca 7 måneder. Hastigheden vil i gennemsnit være 95.000 km/t, så det går pænt stærkt. Undervejs bliver satellittens retning justeret adskillige gange. Navnet Perserverance betyder udholdenhed og det passer meget godt til den lange rejse.

Credit to NASA. Billede af Mars Roveren, der skal lande på Mars den 18. februar 2021.

På Strågården Nyord tilbyder vi en guidet tur under nattehimlen. Synes du det er sjovere om dagen, så kan vi også historierne om Nyord.

Skriv til os eller ring på +45 25778216 så vi kan finde en løsning der passer lige netop til dig.

Med Dark Sky hilsen
Strågården Nyord

450 ton jern med over 27.000 km/t

Du har sikkert allerede gættet det og ja, det er Rumstationen ISS (International Space Station) der er tale om. Den bliver synlig om nogle få dage, helt præcist fra den 28. august og frem. Du kan se de præcise tidspunkter de næste 10 dage på vores hjemmeside og eller kan du se de første dage i tabellen nedenfor.

Lidt fakta om ISS:

Vejer 450 ton
Flyver med en hastighed af over 27.000 km/t
Højde over jorden er 385 km
Flyver 16 gange omkring jorden i døgnet – en omgang sker på 90 minutter
Amerikanerne fik i år (2020) sendt en Falcon 9 raket med to astronauter til Rumstationen og tilbage. Det var første gang siden Rumfærgerne blev skrottet i 2011, at amerikanerne selv kunne sende bemanding op, der ellers havde brugt de russiske Sojuz raketter til formålet.

På Strågården Nyord tilbyder vi en guidet tur under nattehimlen. Synes du det er sjovere om dagen, så kan vi også historierne om Nyord.

Skriv til os eller ring på +45 25778216 så vi kan finde en løsning der passer lige netop til dig.

Med Dark Sky hilsen
Strågården Nyord

Hvad er det for noget med et tog på himlen!

Mange spørger mig hvad det er for noget med et lysende tog på himlen. Svaret er meget enkelt – det er et Elon Musk’s projekt (Tesla-fyren), der i alt sin enkelthed vil skabe et globalt internet, så man selv i den fjerneste afkrog på jorden kan være online og tjekke sin Facebook konto. SpaceX organisationen sender hver 14. dag en raket afsted med ca 60 satellitter og hælder dem af i rummet hvorefter de selv fordeler sig. Det tager dog tid og det er derfor satellitterne hænger som perler på en snor og ligner et tog på himlen.

Jeg er normalt meget åben over for nye ideer, men lige her er jeg ikke med. At fylde himlen med lysende objekter synes jeg er trist, men jeg tror ikke der er nogen der kan stoppe Starlink “toget” med sine i alt 12.000 satellitter.

Du kan læse mere om Starlink projektet her, hvor du også kan se nogle billeder af hvordan en Starlink satellit ser ud. Den ligner faktisk et højhus men vejer kun 262 kilo og skulle være toppen af poppen tekonologi med en Ion Propulsion motor til at manøvrere den med. De befinder sig i en højde på 550 kilometer over jorden og det er solens reflektion i det store solpanel, der gør den synlig fra jorden – ligesom alle andre satellitter man kan se fra Jorden.

Hvis du vil se satellitterne kan du slå op på Starlink Finder og se hvor de befinder sig på et Live Map. Du kan også vælge en by i Danmark og derefter får du et overblik over hvornår Starlink satellitterne er synlige fra din placering – en lille service med reminder findes ligeledes på hjemmesiden. Hvis du ikke er til hjemmesider, men hellere vil bruge Apps kan du hente Starlink Finder til Apple her og til Android her.

Skulle du have spørgsmål eller måske ønsker at booke en guidet tur kan du skrive til os her.

Med Dark Sky hilsen
Kenneth
Strågården Nyord