Julemåneden vil eksplodere på himlen!

December måned byder på nogle helt specielle himmelfænomener? Faktisk er julemåneden en vildt hektisk måned hvis du eksempelvis vil se stjerneskud og det er da lige det du vil. Med en barnlig overtro i bagagen skal der ønskes hver gang der kommer et stjerneskud. Det vil give mange pakker under juletræet til netop dig ?

Vi er ved at slippe Leoniderne, der havde sit peak den 17.-18. november og vi farer lige ud af november (30.) med en halvskygge-måneformørkelse, dog ikke synlig fra Danmark – lidt øv.

Credit: NASA.gov

Til gengæld kan vi nyde fuldmånen den 30. november, der var kendt af de tidligere indianerstammer som Bæver Månen, fordi det var tidspunktet på året hvor man skulle sætte bæverfælderne, før sumpene og floderne frøs til is. Den er også været kendt som Frost Månen og Mørke Månen.

Image
Credit: NASA.gov – Geminiderne meteorsværm med op mod 120 stjerneskud i timen.

Den helt store oplevelse kommer mellem den 7. og 17. december hvor kongen af meteorsværmene, Geminiderne, folder sig ud på himlen. Den giver både mange men også flerfarvede stjerneskud i et sandt bombardement, der kan nå helt op mod 120 styk i timen. Du skal være helt skarp i perioden den 13. – 14. december og særligt for i år kommer den 15. december med i peak-perioden. På Strågården holder vi åbent så dark sky gæster kan nyde dette flotte syn – vi beder til vejrguderne så længe. Geminiderne udspringer fra stjernebilledet Tvillingerne men meteorsværmen kan ses på hele nattehimlen.

Credit: NASA.gov

Den 21. december er der vild med dans på himlen, når Jupiter og Saturn danner et meget tæt par. Sidste gang det skete var i år 2000 og for de mere nørdede, så vil de ses med kun 7 bueminutter mellem hinanden på nattehimlen. De vil være så tætte, at de ser ud som en dobbelt planet. Kig mod vest lige efter solnedgang for at se dette imponerende og sjældne planetariske par.

Ligeledes fra den 21. – 22. december ser vi Ursiderne – en mindre meteorsværm der udspringer fra stjernebilledet Lille Bjørn, du ved, den med Nordstjernen / Polaris som en del af sit billede.

Vi slutter julemåneden af med en fuldmåne den 30. december, der hvis vejret er med os, vil lyse Nytårsaften op så ingen falder på vej hjem fra nytårsfest.

Glædelig Dark Sky jul
Strågården Nyord