Stjerneskud til vores gæster i oktober!

Måske tænker du på noget spiseligt når jeg siger stjerneskud? Sådan er det ikke helt på Strågården – her vender vi nemlig blikket mod himlen. Ca. hvert 76. år vender kometen Halley tilbage til vores indre solsystem, og hver gang rives et lag af kernen, som så danner et bælte af is og sten.

Det er resterne fra kometens sidste besøg i 1986, der ligger i en bane som jorden passerer igennem. Denne passage bliver til Orionidernes meteorsværm i oktober og Eta-Aquaridernes meteorsværm i maj.

Ved du i øvrigt hvad forskellen er på en meteoride, meteor og en meteorit?

Lidt enkelt beskrevet er en meteoride et sandkorn, lille sten eller noget større, der bevæger sig udenfor jordens atmosfære. En meteoride bliver til en meteor når den bevæger sig gennem jordens atmosfære. Skulle meteoren overleve turen gennem atmosfæren og nå helt til jordens overflade, ja så kalder vi den for en meteorit. Det er altså en meteor vi ser når vi ser et stjerneskud og en meteorit hvis vi får den i hovedet.

Har du lyst til at opleve dette syn er udsigten fra Strågården fantastisk, når vejret ellers tillader det. Du kan altid booke et værelse, vores Dark Sky guide eller begge dele på Strågården.

Med Dark Sky hilsen
Strågården Nyord

St Paul’s Cathedral og Polaris!

I året 1697 bliver St Paul’s Cathedral, tegnet af Christopher Wren, genindviet, efter at forgængeren blev ødelagt ved Londons brand i 1666.

Men hvad er sammenhængen til Polaris eller Nordstjernen, som den i daglige tale også kaldes?

I princippet intet og så alligevel – der er en sammenhæng, nemlig i tid. Når vi står og kigger op mod himlen og ser Polaris / Nordstjernen, så er det faktisk lyset fra en svunden tid vi ser, nemlig fra året 1697. Man kan faktisk sige, at det vi ser er gamle nyheder fordi afstanden fra Nordstjernen til Jorden er 323 lysår. Det er den tid der tager lyset at nå fra Nordstjernen til Jorden.

Så hvis vi rent hypotetisk antager, at St Paul’s Cathedral blev genindviet på Nordstjernen i stedet for på Jorden, ja så havde vi faktisk kunne se det live i dag.

Afstanden mellem Nordstjernen og Jorden er i øvrigt 3.055.816.041.009.618 kilometer.

I 1990 blev afstanden målt af en satellit til 434 lysår, men dette blev korrigeret i 2012 af forskere fra Canada, Ukraine og Belgien til 323 lysår.

På Strågården Nyord tilbyder vi en guidet tur under nattehimlen. Synes du det er sjovere om dagen, så kan vi også historierne om Nyord.

Skriv til os eller ring på +45 25778216 så vi kan finde en løsning der passer lige netop til dig.

Med Dark Sky hilsen
Strågården Nyord

Hvad sker der og hvornår?

Strågården interesserer vi os for hvad der sker på himlen, så vi kan fortælle det til vores gæster. Hvis du ikke lige kommer forbi Strågården har vi lavet en lille oversigt over hvad du går glip af 🙂

Oversigten viser hvornår de forskellige planeter er synlige fra Strågården lige præcis i dag/nat samt hvornår den Internationale Rumstation ISS flyver over Nyord . Månens faser er ligeledes vist for de næste 10 dage .

Hvis du går og tænker på at planlægge en tur til Strågården og gerne vil vide hvornår det er bedst at se stjerner, så tjek vores månekalender her. Vi anbefaler at se stjerner når det er nymåne, hvor stjernerne bliver meget tydelige fordi månens lys ikke genere udsigten. Et besøg når det er fuldmåne er ligeledes en stor oplevelse fordi man kan se detaljerne på månen.

På Strågården Nyord tilbyder vi en guidet tur under nattehimlen. Synes du det er sjovere om dagen, så kan vi også historierne om Nyord i dagtimerne.

Skriv til os eller ring på +45 25778216 så vi kan finde en løsning der passer lige netop til dig.

Med Dark Sky hilsen
Kenneth
Strågården Nyord

Kan vi forstå Universets størrelse?

Jeg synes selv det kan være ganske svært at forstå hvor stort alting er i Universet og hvor små vi rent faktisk er i den sammenhæng. Men jeg faldt over en flot video på www.youtube.com der i løbet af 6,5 minut viser størrelsesforholdet fra Jorden til det Univers vi med sikkerhed ved findes… og det slutter nok ikke der.

Flere af de planeter og stjerner der vises i videoen, primært i starten og frem til Andromeda galaksen (M31), er faktisk nogen vi kan se med det blotte øje fra jorden. En af mine ynglingsstjerner er Betelgeuse, der er 1,5 milliard km i diameter mod Jordens 13.000 km. Betelgeuse er en del af stjernebilledet Orion og kan ses som den orange pulserende stjerne der udgør Orions skulder. Den befinder sig i runde træskolængder 600 lysår fra vores Sol og er muligvis ved at dø som en supernova. Hvornår det sker vides ikke, men det bliver nok ikke i vores tid 🙂

Er der noget om Universet, stjerner, planeter eller lignende du går og spekulere på og gerne vil have en forklaring på, så skriv til mig. Måske er det et spørgsmål mange har og jeg derfor kan lave et indlæg om.

Husk at vi på Strågården Nyord tilbyder en guidet tur under nattehimlen. Synes du det er sjovere om dagen, så kan vi også tilbyde historierne om Nyord i dagtimerne.

Skriv til os eller ring på +45 25778216 så vi kan finde en løsning der passer lige netop til dig.

Med Dark Sky hilsen
Kenneth
Strågården Nyord

Hvad er forskellen på stjerner, planeter og måner?

Stjerner

Overordnet kan man sige, at det generelt bare handler om tyngdekraft. For at være en stjerne skal tyngdekraften være så stor, at der i kernen opstår en fusionsproces i lighed med det der sker i en brintbombe. Vores egen Sol er en stjerne, der brænder sine gasser af i et moderat tempo og har en levetid på ca 10 milliarder år. Tidsmæssigt er vi ca halvvejs, så der er ingen grund til bekymring.

Billede af Solen
Credit: NASA/GSFC/Solar Dynamics Observatory

Andre langt større stjerner brænder ofte sin energi af langt hurtigere og har derfor en noget kortere levetid på omkring 500 millioner år. De kaldes for Superkæmpestjerner og kan være flere hundrede gange større end solen. Et eksempel på rød superkæmpestjerne er min ynglingsstjerne Betelgeuse, der udgør “skulderen” i stjernebilledet Orion og har et rødligt skær. Hvis vi skiftede vores Sol ud med Betelgeuse ville den række helt ud til Mars og dermed forbi Jorden. Der ville selvfølgelig ikke være liv på jorden, ligesom Merkur, Venus og Mars også ville være spist af stjernen. Det kan vi så glæde os over ikke er tilfældet.

Når vores Sol løber tør for energi, vil den blot falde sammen og blive til en neutronstjerne. Andre langt større stjerner bliver til Supernovaer og eksploderer og kan derefter falde sammen og kernen bliver til et sort hul. Det sorte hul har så kraftig en tyngdekraft, at end ikke lys kan undslippe. I vores galakse kaldet Mælkevejen findes der også et sort hul i midten af galaksen. Det var en stor nyhed i 2019 hvor det lykkedes at tage en billede af det sorte hul.

Credit: ESA/C. Carreau

Brune Dværge

Mellem stjerner og planeter findes det der kaldes for Brune Dværge. Det er stjerner, der aldrig blev til rigtige stjerner fordi de afkølede meget hurtigt og på den måde døde i udviklingen.

Planeter

Definitionen på planeter blev i 2006 fastlagt af den Internationale Astronomiske Union og lyder i store træk således:

  • Objektet skal have en tyngdekraft der er stor nok til at objektet bliver rundt (hydrostatisk ligevægt)
  • Objektet må ikke selv producere energi som stjerner gør ved fusion
  • Objektet skal have sin egen bane at kredse i

De 8 planeter i vores solsystem nemlig Merkur, Venus, Jorden, Mars, Jupiter, Saturn, Uranus og Neptun har deres egen elipseformet bane omkring vores stjerne Solen, producerer ikke selv varme ligesom de er runde. Nogen har måske lært at Pluto også var en planet, men den faldt uden for kategori da den “nye” definition i 2006 blev vedtaget og blev nedgraderet til en dværgplanet.

Credit: Nasa

Måner

Er objekter der kredser om planeter. Eksempelvis kender vi månen som kredser om jorden. Planeterne i vores solsystem har mange forkellige måner både i antal og størrelse. Min ynglings planet Jupiter havde i 2018 i alt 69 måner, hvoraf Europa, Io og Ganymedes er nogle af de største og nok mest kendte. Når jeg skriver i 2018 så er det fordi der hele tiden dukker flere op, så man kan aldrig være helt sikker på antallet.

Fuldmåne 7. maj 2020 (c) Kenneth Lau Rentius

Med Dark Sky hilsen
Kenneth
Strågården Nyord

Kilde: Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet
Kilde (fotos): Nasa Photojournal