Fakta om vores livsgiver Solen?

Det er ikke så tit vi fortæller om Solen, da den ofte er gået ned når vi er på stjernetur, men vi synes den fortjener en kort introduktion, da den jo også er en stjerne – vores stjerne.

Når dette blogindlæg udkommer, så er afstanden mellem Jorden og Solen 147.097.000 km og lige præcis i dag er Jorden tættest på i sit årlige kredsløb. Gennemsnitsafstanden beskrives som hovedregel til 150 millioner km hvilket også er betegnelse for en astronomisk enhed (AU).

Andre fakta om Solen:

  • Diameteren er 1.392.00 km – svarer til ca 35 omgange omkring Jorden
  • Den repræsenterer 99,8 % af den samlede massefylde i hele solsystemet
  • Jorden kan være 1.3 millioner gange inde i Solen – det er en stor dame
  • Den er 15 millioner grader i kernen, der falder til ca 5.500 grader på overfladen
  • Atmosfæren er igen varmere og når 20.000 grader i kromosfæren og 1-15 millioner grader i Coronaen
  • Energien kommer fra den nukleare reaktion i kernen og den omdanner 600 millioner ton materiale pr sekund – det er noget af et kraftværk
  • Den består af 74 % hydrogen og 24 % helium – resten er jern, nikkel og oxygen
  • Det er solvind af elektrisk ladede partikler der giver nord- og sydlys når de rammer jordens atmosfære i ca 100 km højde
  • Det tager lyset lidt over 8 minutter at nå Jorden
  • Den brænder ud om godt 4 milliarder år. Til den tid vil den svulme så meget op, at den vil opsluge både Merkur og Venus, mens Jordens skæbne ligger lige på kanten. Jorden vil naturligvis smelte når Solen kommer så tæt på apropos Solens temperatur
  • Den ender sine dage som en hvid dværg – en slags kæmpe krystal – en blålig stjerne og forskere har beregnet at det vil tage 20 milliarder år før den er kølet ned til jordtemperatur

Vil du studere Solen i et teleskop, så kræver det et godt solfilter. Kig ALDRIG direkte mod Solen med en kikkert eller teleskop uden du har sikret dig med de rigtige filtre.

Med Dark Sky hilsen
Strågården Nyord

Kilde: NASA.gov / Science & www.universetoday.com
Foto: NASA.gov

2021 – Må vi så bede om klart vejr!

Strågården Nyord ønsker vi alle et rigtigt godt og stjerneklart nytår. Vores nytårsønske til 2021 er blot, at se vores flotte stjernehimmel noget mere. Til orientering for vejrguderne, så er kvoten for overskyet vejr mere end brugt i 2020 og vi beder derfor om det grå tæppe trækkes fra, så vi kan se den fantastiske forestilling vi længe har ventet på.

For at blive i teaterverdenens begreber, så byder 2021 på flere spændende akter, som vi vil skrive mere detaljeret om i kommende nyheder. Her i første akt træder Kvadrantiderne ind på scenen i hovedrollen som stjerneskud. Det sker i morgen aften mellem den 3. og 4. januar med op til 120 stjerneskud i timen. Månen er også flot for tiden og man kan se mange detaljer på månens overflade gennem vores teleskoper og stjernekikkerter.

Strågården er vi selvfølgelig klar til at give dig en guidet tur hvor vi kan vise og fortælle dig om Kvadrantiderne og meget andet, som du kan se på himlen. Du kan se vores priser og booke os her eller du kan købe et gavekort til en eller flere du gerne vil dele denne oplevelse med.

Med Dark Sky nytårshilsen
Strågården Nyord

Slå mave under stjernerne!

blue and purple cosmic sky

Så blev det tid til juleferie og vi skal spise en masse julemad, julegodter og pakke gaver op i en lind strøm. Det er også tidspunktet hvor vi kan slappe lidt af, gå lange ture og i det hele taget bare nyde livet og ikke mindst “slå mave”.

Her kan vi varmt anbefale at bruge et par timer om aftenen den 25. december iført varmt tøj, en positionsstol eller solvogn, en kop varm kaffe og et passende mørkt sted og du vil opleve det er en fantastisk måde at slå mave på.

Har du tiden men ikke en positionsstol, solvogn, kaffe eller mørkt sted, så ved vi præcis hvor det findes – på Strågården selvfølgelig, og her er vi blevet lovet en super flot og klar aften af DMI. Vi er derfor helt klar til at tjekke himlen ud sammen med vores Dark Sky gæster.

Men hvad med dig…skal du med? Du kan nå det endnu – blot kontakt os her.

Har du ikke mulighed for at booke dig ind hos os til en guidet tur på Strågården, så giver vi dig lidt hjælp til din helt egen tur. Vi har en lille julegave til dig, nemlig et stjernekort specielt til dig. Du kan lige nå at øve dig på det, så du kan blive aftenens ekspert i hvad man kan se på himlen.

Glædelig jul og mange Dark Sky hilsner fra os på
Strågården Nyord

Bærer stjernerne også mundbind?

Nogen vil mene det er et tosset spørgsmål, andre vil synes det er rigtigt godt at få afklaret ? Pointen er; det kan besvares med både ja og nej.

Ja, fordi der i længere tid har været rigtig mange skyer, der har lukket for adgangen til stjernehimlen. Det virker næsten som om himlen er blevet solidarisk med de mange teatre og oplevelsessteder, der er lukket netop pga Covid-19 restriktioner og derfor har trukket tæppet for.

Nej, fordi det selvfølgelig ikke giver mening at tale om mundbind på steder der er mellem 3.000 og 20.000 grader varmt. Selv ikke Covid-19 kan overleve der.

Stjernebilledet Orion med NGC1981 gemt i stjernerne der danner sværdet – de lodrette stjerner

Til gengæld vil vi, når tæppet i stjerneteateret trækkes fra igen, kunne se en smuk forestilling hvor Orion spiller en hovedrolle. Jeg tænker naturligvis på stjernebilledet Orion, der står flot på himlen gennem det meste af natten. Og med en god håndkikkert kan du se et andet fænomen i en lidt mindre birolle, nemlig den åbne stjerneklynge NGC 1981 i Orions sværd. Den når sit højeste punkt på himlen omkring midnat lokal Strågården Nyord tid.

NGC1981 findes i den røde ring – under ses de kraftige stjerner der danner sværdet i stjernebilledet Orion

Fra Strågården vil den være synlig mellem 20:59 og 03:26. Når den står op er det over den sydøstlige horisont og når sit højeste punkt på himlen til midnat i retningen mod syd og forsvinder igen omkring 03:26 i sydvest.

Med en størrelsesklasse på 4,2 (sort snak – må forklares en anden gang) er NGC 1981 lidt svær at se med det blotte øje undtagen fra et mørkt sted. Her nævner jeg helt tilfældigt Strågården Nyord, men har du ikke muligheden for at besøge os, så er den synlig gennem en god håndkikkert (7*50) eller et teleskop.

Husk vores fantastiske juletilbud, der gælder helt frem til juleaften 2020 – du kan læse om det her.

Med Dark Sky hilsen
Strågården Nyord

Kilder: www.nasa.gov og www.in-the-sky.org
Billeder: www.nasa.gov og Stellarium

Skal du købe julegaver til nogen, der aldrig ønsker sig noget?

Så fortvivl ikke – vi kan hjælpe. Vi tilbyder nemlig muligheden for at købe et gavekort til en helt unik oplevelse, nu med 20 % rabat.

Køb et gavekort til en aften under Nyords fantastiske himmel og oplev de mange stjerner, planeter eller månen. Vores certificerede Dark Sky guide kan fortæller om det hele. Den guidede tur varer 1½ time og vores guide vil sætte fokus på de himmelfænomener, der er spændende lige præcis den aften, hvor I er med.

Prisen for denne fantastiske aften er normalt kr. 250,- pr person, men fordi det er jul, så har du nu muligheden for at købe oplevelsen til kun 200 kr. pr person helt frem til juleaften 2020. Kontakt os via vores hjemmeside her.

Det er muligt at kombinere denne oplevelse med overnatning på Strågården – klik her for at læse mere om vores overnatningsmuligheder.

Glædelig jul og godt nytår
Strågården Nyord

Julemåneden vil eksplodere på himlen!

December måned byder på nogle helt specielle himmelfænomener? Faktisk er julemåneden en vildt hektisk måned hvis du eksempelvis vil se stjerneskud og det er da lige det du vil. Med en barnlig overtro i bagagen skal der ønskes hver gang der kommer et stjerneskud. Det vil give mange pakker under juletræet til netop dig ?

Vi er ved at slippe Leoniderne, der havde sit peak den 17.-18. november og vi farer lige ud af november (30.) med en halvskygge-måneformørkelse, dog ikke synlig fra Danmark – lidt øv.

Credit: NASA.gov

Til gengæld kan vi nyde fuldmånen den 30. november, der var kendt af de tidligere indianerstammer som Bæver Månen, fordi det var tidspunktet på året hvor man skulle sætte bæverfælderne, før sumpene og floderne frøs til is. Den er også været kendt som Frost Månen og Mørke Månen.

Image
Credit: NASA.gov – Geminiderne meteorsværm med op mod 120 stjerneskud i timen.

Den helt store oplevelse kommer mellem den 7. og 17. december hvor kongen af meteorsværmene, Geminiderne, folder sig ud på himlen. Den giver både mange men også flerfarvede stjerneskud i et sandt bombardement, der kan nå helt op mod 120 styk i timen. Du skal være helt skarp i perioden den 13. – 14. december og særligt for i år kommer den 15. december med i peak-perioden. På Strågården holder vi åbent så dark sky gæster kan nyde dette flotte syn – vi beder til vejrguderne så længe. Geminiderne udspringer fra stjernebilledet Tvillingerne men meteorsværmen kan ses på hele nattehimlen.

Credit: NASA.gov

Den 21. december er der vild med dans på himlen, når Jupiter og Saturn danner et meget tæt par. Sidste gang det skete var i år 2000 og for de mere nørdede, så vil de ses med kun 7 bueminutter mellem hinanden på nattehimlen. De vil være så tætte, at de ser ud som en dobbelt planet. Kig mod vest lige efter solnedgang for at se dette imponerende og sjældne planetariske par.

Ligeledes fra den 21. – 22. december ser vi Ursiderne – en mindre meteorsværm der udspringer fra stjernebilledet Lille Bjørn, du ved, den med Nordstjernen / Polaris som en del af sit billede.

Vi slutter julemåneden af med en fuldmåne den 30. december, der hvis vejret er med os, vil lyse Nytårsaften op så ingen falder på vej hjem fra nytårsfest.

Glædelig Dark Sky jul
Strågården Nyord

Det ligger ikke lige om hjørnet

I disse Corona-tider skal vi holde afstand men begrebet afstand kommer virkelig til sin ret når vi taler om stjernehimlen. Min fascination af himlen går lang tid tilbage, men det er først de senere år jeg for alvor er dykket ned i universet. Ok, kan man dykke ned i noget der er over os? Det spørgsmål tror jeg vi gemmer til en dag hvor vi har en sprogekspert med på en guidet turStrågården.

Fascinationen dækker blandt andet over noget, der i mine øjne er helt ufatteligt, nemlig de afstande vi bevæger os i når vi taler planeter, stjerner, solsystemet, galakser mm.

Jeg har længe gået og tænkt på det kunne være sjovt at bygge en planetsti på Nyord. En planetsti er planeterne kogt ned i meget lille målestoksforhold og så sat på pinde med deres respektive afstande imellem dem. Det giver en god visualisering af afstandene.
Udfordringen er bare, at alt skal være så småt og alligevel bliver de placeret meget langt fra hinanden.

Først skal der gang i Excelarket og et par formler skal hjælpe på vej ligesom skaleringen skal være på plads. Jeg anvender i dette eksempel målestoksforholdet 1 : 0,0016. Det gav mig en OK fornemmelse af afstandene i vores solsystem, så måske det også kan hjælpe dig.

Hvis vi krymper solen fra dens nuværende diameter på lige knapt 1,4 million kilometer så den bliver til en lille kugle på 1,5 centimeter, så vil afstanden fra Solen til:

Venus være 1,17 meter
Jorden være 1,60 meter
Mars være 2,41 meter
Jupiter være 8,69 meter
Saturn være 16,36 meter
Uranus være 32,29 meter
Neptune være 48,68 meter
dværgplaneten Pluto være 54,84 meter
kanten af vores solsystem være 162,61 meter

Det synes jeg er nogenlunde overskueligt men alligevel vildt stor afstand når man har in mente at Solen kun er 1,5 cm i diameter.

Men det går helt galt og hjernen begynder langsomt at smelte når jeg skal placere et punkt der illustrerer afstanden fra Solen til den med “det blotte øje” synlige galakse Andromeda (M31). Så skal jeg nemlig sætte en pind i jorden 264.456.521.739 meter ude… ja det er rigtigt set – det er 264,5 millioner kilometer ud af vejen på Nyord. Det er så her jeg mærker min fatteevne bliver kørt over af en damptromle 🙂

Har du lyst til at se vores smukke stjernehimmel, se Andromedagalaksen med dit blotte øje eller tjekke de smukke stjernebilleder over Strågårdenbook os til en guidet tur med eller uden overnatning. Du bestemmer hvor det er bedst, dog har vejret altid det sidste ord.

Med en ufattelig lang hilsen
Strågården Nyord

Så du et stjerneskud i går?

No problem – du kan nemlig nå det endnu. Grib chancen den 17. – 18 november hvor Leoniderne topper med 10-15 stjerneskud/meteorer i timen. Du kan også nå et senere catch up på Geminiderne den 13. december hvor vi afholder et særligt Dark Sky event. Hvis du vil vide mere om stjerneskud/meteorer, så læs mit indlæg fra oktober 2020 her.

I denne måned er det resterne fra kometen Tempel-Turttles bane som jorden passerer igennem. Kometen besøger os kun hvert 33. år, men den efterlader altid en bane af støv, som jorden passerer igennem hvert eneste år ved samme tid.

“Men hvorfor hedder meteorsværmen så Leoniderne?“. Meteorsværme eller meteorbyger er opkaldt efter det stjernebillede hvorfra de udstråler, som på fagsprog kaldes ved det engelske udtryk radiant. Meteorsværmen der stråler ud fra stjernebilledet Leo – på dansk løven – har naturligvis fået navnet Leoniderne – genialt ikk’ 🙂

Skulle du ikke nå at se Leoniderne, så vil muligheden være der igen i den 13.-14. december, hvor jorden passerer banen fra asteroiden Phaethon. Navnet er Geminiderne fordi den har sin udstråling fra stjernebilledet Gemini – på dansk Tvillingerne. Denne sværm har gennemsnitlig 50-100 stjerneskud pr time, hvilket er en af de største på året.

Strågården afholder et særligt Dark Sky event den 13. december, så hvis du har lyst så tilmeld dig hos os. Du kan også booke et værelse inklusiv en guidet tur på Strågården.

Med stjerneskuds hilsen
Strågården Nyord

Er det kraftige lys på himlen en stjerne?

Det er et af de spørgsmål jeg bliver stillet når jeg er på Dark Sky tur og svaret er nogen gange “ja” men oftest er det “nej desværre!”. Du tænker måske “nu er har guiden mistet jordforbindelsen“, men jeg vil prøve at råde bod med dette lille indlæg.

Jeg ved godt jeg har sagt og skrevet det før, men vi har altså en meget smuk stjernehimmel på Strågården Nyord, når vejret altså tillader det. Når man kigger op er der nogle få prikker der lyser specielt meget op og det er dem der sommetider lokker vores gæster i en fælde, nemlig til at tro det er en stjerne.

Vi bruger normalt ikke nej-hatten på Strågården Nyord, men her er svaret oftest “nej, det er det ikke”. Til gengæld er det nogle af vores “med det blotte øje” synlige planeter i solsystemet såsom Saturn, Jupiter, Mars eller Venus. Når planeterne er fremme er de meget fremtrædende og lyser ekstra meget op. Faktisk udsender de ikke selv lys men er gigantisk store refleksbrikker der spejler solens stråler. Netop fordi planeterne er meget tæt på jorden og vildt meget tættere end de stjerner vi kan se, så er lyset fra dem også kraftigere.

Her kommer lige lidt fakta om afstande som ikke er til at fatte 🙂
Planeten Mars befinder sig lige nu ca 60.000.000 km fra jorden.
Stjernen Rigel befinder sig omkring 7.500.000.000.000.000 km fra jorden (ca 800 lysår)

Stjerner, ligesom vores egen sol, producerer til gengæld selv lys. Det stammer fra kerneprocesser dybt inde i stjernen hvor brint omdannes til helium under stort tryk og ved meget høje temperaturer. Det skaber energi der får stjernerne til at lyse men fordi stjernerne befinder sig så langt fra jorden ses lyset ikke lige så kraftigt som fra en planet. Så selvom stjernen Rigel i stjernebilledet Orion (fod) lyser 40.000 gange kraftigere end vores egen sol, så ses den langt fra så tydeligt som eksempelvis planeten Mars. Tjek lige fakta om afstand igen.

Farven på en stjerne fortæller til gengæld noget om temperaturen. Eksempelvis er Betelgeuse i stjernebilledet Orion (højre skulder), orange-rød og dermed i kategorien koldeste stjerner med kun 3.000 grader på overfladen. Vores egen sol er gul-hvid og dermed lidt varmere med ca 5.500 grader. De meget varme stjerner såsom Rigel, Spica og Vega er blå-hvide og her når temperaturen op på 20.000 grader. Den temperatur svarer til en plasmaskærer som blandt andet bruges i industrien og den smelter alt.

Hvorfor blinker stjernerne når de kommer til syne i horisonten? Det svarer jeg på ved et senere indlæg og imellem tiden kan du jo overveje at booke en guidet tur med overnatning eller bare den guidede tur. Du kan se vores priser, beskrivelse eller booke her.

Med Dark Sky hilsen
Strågården Nyord

Stjerneskud til vores gæster i oktober!

Måske tænker du på noget spiseligt når jeg siger stjerneskud? Sådan er det ikke helt på Strågården – her vender vi nemlig blikket mod himlen. Ca. hvert 76. år vender kometen Halley tilbage til vores indre solsystem, og hver gang rives et lag af kernen, som så danner et bælte af is og sten.

Det er resterne fra kometens sidste besøg i 1986, der ligger i en bane som jorden passerer igennem. Denne passage bliver til Orionidernes meteorsværm i oktober og Eta-Aquaridernes meteorsværm i maj.

Ved du i øvrigt hvad forskellen er på en meteoride, meteor og en meteorit?

Lidt enkelt beskrevet er en meteoride et sandkorn, lille sten eller noget større, der bevæger sig udenfor jordens atmosfære. En meteoride bliver til en meteor når den bevæger sig gennem jordens atmosfære. Skulle meteoren overleve turen gennem atmosfæren og nå helt til jordens overflade, ja så kalder vi den for en meteorit. Det er altså en meteor vi ser når vi ser et stjerneskud og en meteorit hvis vi får den i hovedet.

Har du lyst til at opleve dette syn er udsigten fra Strågården fantastisk, når vejret ellers tillader det. Du kan altid booke et værelse, vores Dark Sky guide eller begge dele på Strågården.

Med Dark Sky hilsen
Strågården Nyord