Det er nu eller først igen i år 2035!

Det handler om planeten Mars, der fra den 13. oktober 2020 og de kommende 1-2 måneder er i det man kalder “closets opposition”. Det er måske ikke det nemmeste at forstå, men det er det tidspunkt hvor jorden befinder sig lige mellem Solen og Mars samtidigt med Mars i sin bane er tættest på Solen og jorden længst fra Solen.

Mars og jorden kan ikke følges ad omkring Solen. Mars har nemlig en bane, der i gennemsnit er ca. 50% længere væk fra solen end Jordens. Det får Jorden til at fuldføre en bane om Solen hurtigere end Mars (1 år). Faktisk suser jorden næsten to gange om solen, i den tid Mars bruger på en enkelt omgang omkring Solen. Når jorden indhenter Mars igen er der gået helt præcist 2 år og 50 dage.

I 2003 mødtes Jorden og Mars med den korteste afstand i deres respektive baner og på det tidspunkt var afstanden mellem Jorden og Mars mindre end 56 millioner kilometer – det nærmeste de har været hinanden i 60.000 år!

Det er ikke helt det samme i år, men det er det tættest Mars vil være på jorden frem mod år 2036. Derfor var i år også det helt rigtige tidspunkt at sende en satellit afsted til Mars, der forventeligt lander den 18. februar 2021.

Husk du altid kan skrive til os hvis du vil på stjernekiggeri på Nyord – vi kigger også på Mars gennem teleskop. Hvis vejret er med os er vi altid klar.

Du finder vores priser her.

Med Dark Sky hilsen
Strågården Nyord

Hvor langt er der til Mars?

Ja dette spørgsmål burde kunne besvares forholdsvist enkelt, men det kan det så ikke helt. Afstanden mellem Mars og Jorden varierer i forhold til deres respektive kredsløb. Det tager Jorden et år at kredse rundt om Solen, men det tager Mars 1,9 år at nå samme tur.

Man kan sammenligne det med en en rund racerbane med flere baner, hvor vi skal forestille os, at Jorden tager den inderste bane, altså den der er kortest. Mars har den yderste bane, der er noget længere. Derfor tager det Mars 0,9 år mere end Jorden at nå en omgang omkring Solen.

Vi fortsætter med sammenligningen med racerbanen, og vi forestiller os, at vi ønsker at koble de to racerbiler sammen mens de kører! Den inderste racerbil (Jorden) skal være i den helt rigtige position, når der skal skiftes bane, så de to biler mødes samtidigt i den yderste bane. Måske kan tegningen give dig et bedre billede af hvad jeg mener.

Credits to NASA

Tilbage til spørgsmålet. Afstanden mellem Mars og Jorden er i gennemsnit ca 65 millioner kilometer i lige linje. Rejsen for satellitten “Perserverance” til Mars løber op i 480 millioner kilometer og vil tage ca 7 måneder. Hastigheden vil i gennemsnit være 95.000 km/t, så det går pænt stærkt. Undervejs bliver satellittens retning justeret adskillige gange. Navnet Perserverance betyder udholdenhed og det passer meget godt til den lange rejse.

Credit to NASA. Billede af Mars Roveren, der skal lande på Mars den 18. februar 2021.

På Strågården Nyord tilbyder vi en guidet tur under nattehimlen. Synes du det er sjovere om dagen, så kan vi også historierne om Nyord.

Skriv til os eller ring på +45 25778216 så vi kan finde en løsning der passer lige netop til dig.

Med Dark Sky hilsen
Strågården Nyord

Er der liv på søster Venus?

Svaret er måske ja. I hvert fald har et hold forskere nu fundet en ny gasart kaldet fosfin, der består af fosfor og brint, i atmosfæren omkring vores søsterplanet Venus. Fosfin er et grundstof i vores eget DNA, og kan dermed også betegnes som et væsentligt element i det vi normalt definerer som liv.

Om det er garanti for liv på Venus vides endnu ikke. I princippet er fosfin giftigt og sammenholdt med at temperaturen på Venus gennemsnitlig ligger på over 400 grader samt trykket på overfalden er ganske stort, så vil det nok ikke være små Venusmænd vi finder.

Men det der alligevel gør det særdeles interessant er, at fosfinet nedbrydes meget hurtigt af Solens UV-stråler og netop derfor må der være et eller andet, der producere meget af det.. noget der måske er en form for liv.

Hvis du i øvrigt står tidligt op eller går sent i seng, så er Venus synlig på himlen fra kl 02.30 og frem de kommende dage. Du finder tiderne for alle planeternes synlighed på himlen her.

På Strågården Nyord tilbyder vi en guidet tur under nattehimlen. Synes du det er sjovere om dagen, så kan vi også historierne om Nyord.

Skriv til os eller ring på +45 25778216 så vi kan finde en løsning, der passer lige netop til dig.

Med Dark Sky hilsen
Strågården Nyord

Hvad sker der og hvornår?

Strågården interesserer vi os for hvad der sker på himlen, så vi kan fortælle det til vores gæster. Hvis du ikke lige kommer forbi Strågården har vi lavet en lille oversigt over hvad du går glip af 🙂

Oversigten viser hvornår de forskellige planeter er synlige fra Strågården lige præcis i dag/nat samt hvornår den Internationale Rumstation ISS flyver over Nyord . Månens faser er ligeledes vist for de næste 10 dage .

Hvis du går og tænker på at planlægge en tur til Strågården og gerne vil vide hvornår det er bedst at se stjerner, så tjek vores månekalender her. Vi anbefaler at se stjerner når det er nymåne, hvor stjernerne bliver meget tydelige fordi månens lys ikke genere udsigten. Et besøg når det er fuldmåne er ligeledes en stor oplevelse fordi man kan se detaljerne på månen.

På Strågården Nyord tilbyder vi en guidet tur under nattehimlen. Synes du det er sjovere om dagen, så kan vi også historierne om Nyord i dagtimerne.

Skriv til os eller ring på +45 25778216 så vi kan finde en løsning der passer lige netop til dig.

Med Dark Sky hilsen
Kenneth
Strågården Nyord

Aftenens udsigt til fuldmåne, Jupiter og Mars

Hvis du kan holde dig vågen til kl 2 i nat, og skyerne er holder sig væk, så kan du mod syd og sydøst se en fuldmåne efterfulgt af Jupiter og Mars.

Himlen mellem øst og syd i aften.

Strågården Nyord tilbyder vi en guidet tur under nattehimlen. Synes du det er sjovere om dagen, så kan vi også historierne om Nyord.

Skriv til os eller ring på +45 25778216 så vi kan finde en løsning der passer lige netop til dig.

Med Dark Sky hilsen
Kenneth
Strågården Nyord

Kan vi forstå Universets størrelse?

Jeg synes selv det kan være ganske svært at forstå hvor stort alting er i Universet og hvor små vi rent faktisk er i den sammenhæng. Men jeg faldt over en flot video på www.youtube.com der i løbet af 6,5 minut viser størrelsesforholdet fra Jorden til det Univers vi med sikkerhed ved findes… og det slutter nok ikke der.

Flere af de planeter og stjerner der vises i videoen, primært i starten og frem til Andromeda galaksen (M31), er faktisk nogen vi kan se med det blotte øje fra jorden. En af mine ynglingsstjerner er Betelgeuse, der er 1,5 milliard km i diameter mod Jordens 13.000 km. Betelgeuse er en del af stjernebilledet Orion og kan ses som den orange pulserende stjerne der udgør Orions skulder. Den befinder sig i runde træskolængder 600 lysår fra vores Sol og er muligvis ved at dø som en supernova. Hvornår det sker vides ikke, men det bliver nok ikke i vores tid 🙂

Er der noget om Universet, stjerner, planeter eller lignende du går og spekulere på og gerne vil have en forklaring på, så skriv til mig. Måske er det et spørgsmål mange har og jeg derfor kan lave et indlæg om.

Husk at vi på Strågården Nyord tilbyder en guidet tur under nattehimlen. Synes du det er sjovere om dagen, så kan vi også tilbyde historierne om Nyord i dagtimerne.

Skriv til os eller ring på +45 25778216 så vi kan finde en løsning der passer lige netop til dig.

Med Dark Sky hilsen
Kenneth
Strågården Nyord

Hvad er forskellen på stjerner, planeter og måner?

Stjerner

Overordnet kan man sige, at det generelt bare handler om tyngdekraft. For at være en stjerne skal tyngdekraften være så stor, at der i kernen opstår en fusionsproces i lighed med det der sker i en brintbombe. Vores egen Sol er en stjerne, der brænder sine gasser af i et moderat tempo og har en levetid på ca 10 milliarder år. Tidsmæssigt er vi ca halvvejs, så der er ingen grund til bekymring.

Billede af Solen
Credit: NASA/GSFC/Solar Dynamics Observatory

Andre langt større stjerner brænder ofte sin energi af langt hurtigere og har derfor en noget kortere levetid på omkring 500 millioner år. De kaldes for Superkæmpestjerner og kan være flere hundrede gange større end solen. Et eksempel på rød superkæmpestjerne er min ynglingsstjerne Betelgeuse, der udgør “skulderen” i stjernebilledet Orion og har et rødligt skær. Hvis vi skiftede vores Sol ud med Betelgeuse ville den række helt ud til Mars og dermed forbi Jorden. Der ville selvfølgelig ikke være liv på jorden, ligesom Merkur, Venus og Mars også ville være spist af stjernen. Det kan vi så glæde os over ikke er tilfældet.

Når vores Sol løber tør for energi, vil den blot falde sammen og blive til en neutronstjerne. Andre langt større stjerner bliver til Supernovaer og eksploderer og kan derefter falde sammen og kernen bliver til et sort hul. Det sorte hul har så kraftig en tyngdekraft, at end ikke lys kan undslippe. I vores galakse kaldet Mælkevejen findes der også et sort hul i midten af galaksen. Det var en stor nyhed i 2019 hvor det lykkedes at tage en billede af det sorte hul.

Credit: ESA/C. Carreau

Brune Dværge

Mellem stjerner og planeter findes det der kaldes for Brune Dværge. Det er stjerner, der aldrig blev til rigtige stjerner fordi de afkølede meget hurtigt og på den måde døde i udviklingen.

Planeter

Definitionen på planeter blev i 2006 fastlagt af den Internationale Astronomiske Union og lyder i store træk således:

  • Objektet skal have en tyngdekraft der er stor nok til at objektet bliver rundt (hydrostatisk ligevægt)
  • Objektet må ikke selv producere energi som stjerner gør ved fusion
  • Objektet skal have sin egen bane at kredse i

De 8 planeter i vores solsystem nemlig Merkur, Venus, Jorden, Mars, Jupiter, Saturn, Uranus og Neptun har deres egen elipseformet bane omkring vores stjerne Solen, producerer ikke selv varme ligesom de er runde. Nogen har måske lært at Pluto også var en planet, men den faldt uden for kategori da den “nye” definition i 2006 blev vedtaget og blev nedgraderet til en dværgplanet.

Credit: Nasa

Måner

Er objekter der kredser om planeter. Eksempelvis kender vi månen som kredser om jorden. Planeterne i vores solsystem har mange forkellige måner både i antal og størrelse. Min ynglings planet Jupiter havde i 2018 i alt 69 måner, hvoraf Europa, Io og Ganymedes er nogle af de største og nok mest kendte. Når jeg skriver i 2018 så er det fordi der hele tiden dukker flere op, så man kan aldrig være helt sikker på antallet.

Fuldmåne 7. maj 2020 (c) Kenneth Lau Rentius

Med Dark Sky hilsen
Kenneth
Strågården Nyord

Kilde: Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet
Kilde (fotos): Nasa Photojournal

Bliv klogere på solsystemets planeter!

Danmarks Radio har i den senere periode sendt og genudsendt en Britisk videnskabsserie fra 2019, der hedder “The Planets” eller på dansk Planeterne. Jeg synes det er en fantastisk udsendelse, der giver et godt indblik i de 8 planeter vi har i vores solsystem.

Det fortælles og vises på en meget behagelig måde og hvert afsnit varer ca 1 time.

Jeg er mest fascineret af afsnittet om Jupiter – det er min ynglingsplanet. Den er i min verden både smuk og har en brutal historie. Den er vores “redningsplanet” fordi den holder asteroidebæltet i jerngreb samtidigt med den på et tidspunkt var på vej til at eliminere Jorden. Heldigvis mødte den Saturn, som fik Jupiter på nye tanker og ny kurs.

Det er vores solsystems fantastiske gaskæmpe og er ca 320 gange tungere end jorden. Dens tyngdekraft er ganske voldsom svarende til 14 gange jordens tyngdekraft.

Nå men jeg kunne blive ved om Jupiter, men slutter med at opfordre til et kig på dr.dks udsendelser om planeterne.

Husk at vi på Strågården Nyord tilbyder en guidet tur under nattehimlen. Synes du det er sjovere om dagen, så kan vi også tilbyde historierne om Nyord i dagtimerne.

Skriv til os eller ring på +45 25778216 så vi kan finde en løsning der passer lige netop til dig.

Med Dark Sky hilsen
Kenneth
Strågården Nyord

Snup et foto af en planet 700 millioner kilometer væk!

Det er hvad Gemini Observatory på Hawaii har gjort og det blev til et meget flot billede af planeten Jupiter, min ynglingsplanet, og jeg synes bare det er helt fantastisk.

Credit: International Gemini Observatory/NOIRLab/NSF/AURA, M.H. Wong (UC Berkeley) and team Acknowledgments: Mahdi Zamani.

Nu skrev jeg godt nok at de snuppede et billede og det er måske så meget sagt. Det tager nemlig meget lang tid og kræver et stort arbejde at fremtrylle billedet. Det er sket i et samarbejde på tværs af flere organisationer, hvor Gemini Observatory, Hubble Telescope og NASA’s Juno mission har deltaget i et fælles program. Sidstnævnte er en lille probe der farer rundt om Jupiter og kan opfange lyn i skylaget omkring Jupiter. Tænk en gang at sådan en lille satellit er over 700 millioner kilometer væk hjemmefra – det er i min verden helt vildt at tænke på.

Credit: International Gemini Observatory/NOIRLab/NSF/AURA, M.H. Wong (UC Berkeley) and team Acknowledgments: Mahdi Zamani.

På Nyord kan vinden godt være kraftig men det er ingenting i forhold til hvor meget det blæser på Jupiter. Når vi har orkan, så farer vinden afsted med 32 meter per sekund og det er voldsomt. I det røde øje (orkanens øje) på Jupiter blæser det med mere end 100 meter per sekund svarende til 360 kilometer i timen, så her gælder det om at holde fast. Billedet nedenfor viser den røde plet på Jupiter, der i øvrigt er 3 gange større end hele jorden.

Image data: NASA/JPL-Caltech/SwRI/MSSS
Image processing by Prateek Sarpal, © CC NC SA

Hvis du er interesseret i hvordan billedet er blevet til, så har Gemini Observatory lavet en lille video, der fortæller historien.

Illustrationen nedenfor viser hvad de respektive teleskoper og satellit har bidraget med til det flotte billede.

Credit: NASA, ESA, M.H. Wong (UC Berkeley), and A. James and M.W. Carruthers (STScI).

Du kan læse hele artiklen Gemini Observatory har udgivet på deres hjemmeside her.

Med Dark Sky hilsen
Kenneth
Strågården Nyord