Den står på Mars, men hvad skal den?

I går aftes kl. 21.45 dansk tid landede roveren Perseverance på Mars og det var i sig selv en stor bedrift. Det sværeste ved denne og andre missioner er altid “take off” fra Jorden samt “touch down” på Mars. Perseverance fløj ind i den tynde atmosfære med over 19.000 km/t efter at have rejst over 150 millioner km med en flyvetid på godt 7 måneder.

Credit to NASA/Perseverance

Det første billede kom i hus umiddelbart efter landingen på Mars med godt 11 minutters forsinkelse. Det er den tid det tager for overførsel af data fra Perseverance via et par satellitter, der kredser om Mars, til Jorden. Der var selvfølgelig stor jubel blandt teamet hos NASA og ikke mindst på Strågården. Men også danske forskere var glade, fordi de har bidraget med vigtig teknologi, der er ombord på roveren.

Opgaven denne gang er primært at undersøge om der har været liv på Mars og det sker ud fra tidligere analyser og har været bestemmende for hvor roveren skulle lande.

Du kan se en video af Perseverance nedenfor

Credit to NASA

Med Dark Sky hilsen
Strågården Nyord